Nordens største Badeetablissement lå i Dragør 1933-1944
Foredrag om BadeanstalerDel 1: De store forventninger i starten
Arkitekt Arne Jacobsen tegnede Nordens største Badeetablissement
 Livreddertårn. 22 m. Opført 1933. Nedrevet 1944. ............................................................................................. |
Indledning Del 2: Den første periode Del 3: Forfald Del 4: Hvorfor gik det så galt i fyrrene. Nedrivningen |
Avisomtale i Aftenbladet 1932. Tegningen viser et af arkitekt Arne Jacobsens mange forslag. Fra venstre til højre i bagerste række landsretssagfører Bryld, arkitekt Arne Jacobsen, hovedfinanciereren for foretagendet, grosserer Nissen og grosserer Baldrup. Forrest fra venstre lederen for foretagendet, direktør Oluf W. Pedersen, formand for kommunalbestyrelsen kaptajn Agerlin og formanden for Dragør Turistforening Axel Hermann.
Det nordlige København fik i 1932 sit "Fluepapir" ved Klampenborg.
Arkitekt Arne Jacobsens (1902-1971) funkisbyggeri med boligkvarteret Bellavista, biograf, benzinstation og strandbad ligger der stadig. Succesen var hjemme, da der kort tid efter kom S-tog og moderne bogiesporvogne lige "til døren" i Klampenborg.
Blandt Arne Jacobsens mange andre byggerier kan nævnes rådhusene i Århus, Søllerød og Rødovre samt Royal Hotel og Nationalbanken i København. Arne Jacobsen er også kendt som designer af stole, ure, lamper og design i rustfrit stål.
DRAGØR FLUEPAPIR
Til Dragør tegnede Arne Jacobsen i 1932 et etablissement med restaurant, et 22 meter højt livreddertårn, badekabiner, brusebad, salgsboder og iskagebod. Det blev opført på Sydstranden året efter, og der var plads til 8.000 gæster.I byggekonsortiet, der oprindelig hed "A/S Friluft", sad landsretssagfører Carl Bryld samt pengemændene grosserer Nissen og grosserer Baldrup. Lederen af foretagende blev direktør Oluf W. Pedersen. Konsortiet brugte senere navnene"A/S Dragør Sydstrand" og "A/S Dragør Strandbad". Projektet blev støttet kraftigt af formanden for Dragør kommunalbestyrelse kaptajn Agerlin og formanden for Amager Turistforening Axel Hermann. Hele byggeriet, som kun fik en levetid på 8 år, kostede 1/4 million kroner.
TIDLIGERE PLANER I SAMME OMRÅDE
Foreningen "Dragørs Fremme" havde allerede i slutningen af tyverne planer om at anlægge en campingplads, festplads, parkeringspladser m.v. i tilknytning til et strandbad. Campingpladsen og festpladsen skulle have ligget lige syd for det sted, hvor Enggården senere blev opført.Dragør Fremmes sekretær Chr. Nicolaisen skrev i 1929 bl.a. om projektet på selve stranden: "Krogen mellem Walløes Havn og Blegen opfyldes efterhaanden til et stort Sandareal (Fluepapir) til Afbenyttelse for de badende. Østsiden af Blegen her holdes fri for Teltlejre. En Hovedvej tænkes anlagt i Fortsættelse af Vestgrønningen over Blegene og Engens sydlige Del til Krudttaarnsvej. Hele Vejen holdes fri og ubebygget mod Strandsiden. Den fører ud til det nye anlæg og Idrætsparken, og der kan blive en Del Villagrunde paa Vestsiden af Vejen".
Der skulle gå næsten 25 år, før idéen med vejen over engene blev realiseret.
ARNE JACOBSENS FORSLAG
Arne Jacobsen udarbejdede to forslag til placering af "Dragør Badestrand". I det første forslag skulle restauranten have ligget på "Bülows grund" (i dag "Strandgården" på Krudttårnsvej), og badekabinerne skulle have ligget på det sted, hvor "Skolen ved Vierdiget" nu ligger. Teltpladser, toiletter, marketenderi og parkeringspladser skulle placeres, hvor nu de første afdelinger af "Strandparken" er opført. I det andet skitseforslag var Badeetablissementet placeret på engene på det sted, hvor det blev opført. I denne skitse var livreddertårnet sammenbygget med restaurationen.Arne Jacobsens forskellige forslag og endelige tegninger er fundet i Kunstakademiets Arkitektursamling. I samlingen er der fotos af Arne Jacobsens mange byggerier, men samtlige fotooptagelser fra Sydstranden mangler.
BLEGERNE KLAGER
Da man påbegyndte byggeriet, klagede blegerne over, at man byggede Badeetablissementet på det strandareal, som de havde brugt i mange år til blegning. Turistforeningens formand Axel Hermann spurgte så blegerne, hvor meget de havde opgivet til skattevæsenet som indtægt. "100 kr. svarede de". "OK så bliver erstatningen det beløb", svarede Axel Hermann. Blegerne klagede ikke mere.STRANDBADET ÅBNER
Politiken skrev i maj 1933: "Dragør-Badet bliver færdigt til Pinse!". Ved åbningen talte redaktør Kaj Holbech, der dengang boede i ejendommen Høyerup på Dragørhjørnet. Poul Sander havde samme år flyttet sin badeanstalt fra Rønne Allé til en ny bro ud for Funkisbyggeriet efter aftale med Strandbadets bestyrelse.Badeanstalten blev åbnet søndag den 28. maj under overværelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer, turistforeningens formand m.v. Sundhedskommissionens formand læge Poul Dich sagde god for de sanitære forhold og udtalte samtidig, at badeanstalten var et værdifuldt supplement til det nye strandbad: (Badeetablissementet, der åbnede ugen efter). Dr. Dich udtalelser om, at badeanstalten ville være et supplement til det nye strandbad, kom til at holde stik, men nok på en anden måde, end doktoren havde tænkt sig.
Der opstod nemlig forskellige økonomiske forviklinger mellem konsortiet og Sander. Personalet i Badeetablissementet antydede over for gæsterne, at der var gratis adgang til badeanstalten, som de betragtede som en del af hele etablissementet. Resultatet af dette blev, at Sander i 1934 flyttede sin badeanstalt til Walløes havn/Knudens bro. (Nærmere omtale af "Dragør Søbad, Sanders Badeanstalt" er i Dengang og Nu. Del 10). Da Sander flyttede sin badeanstalt, opførte konsortiet i 1934 en ny lang badebro. For enden af Badeetablissementets bro blev der anbragt to pramme (pontoner), henholdsvis til damer og herrer.