Nordens største Badeetablissement lå i Dragør 1933-1944
Foredrag om BadeanstalerDel 2: Den første periode
Arkitekt Arne Jacobsen tegnede Nordens største Badeetablissement
 Livreddertårn. 22 m. Opført 1933. Nedrevet 1944. ............................................................................................. |
Indledning Del 1: De store forventninger i starten Del 3: Forfald Del 4: Hvorfor gik det så galt i fyrrene. Nedrivningen |
1933. Avistegning af Peter Haagen Jørgensen. I Arne Jacobsens tidligste forslag fra 1932 var livreddertårnet placeret i forbindelse med selve restaurationen.
AKTIVITETER
Gabriel Jensens Ferieudflugter begyndte allerede kort tid efter åbningen af Strandbadet i sommeren 1933 at sende børn til Dragør. Man havde fået et tilbud fra A/S Dragør Sydstrand og Amagerbanen om nedsatte takster. Mere end 300 børn besøgte det nye badeetablissement det første år (dette er nærmere beskrevet og illustreret i bogen "Dengang og Nu. Del 2".Publikum kunne også købe returbillet fra Amagerbro til Dragør, der gav gratis adgang til "A/S Dragør Strandbad og Teltlejrs Etablissement". Billetten kostede 1 kr. Samme ordning havde DSB i den periode med strandbadet i Klampenborg.
Friluftslivet udfoldede sig på Sydstranden, enten man nu lejede en badekabine for at klæde om, eller man nød teltlivets glæder. De lokale kiggede lidt skævt til foretagende, der primært blev brugt af københavnere. Nathansen, der boede i Stralsundsstræde 6 hos fru Ane Bacher, åbnede en sportsforretning i etablissementet. Det var også Nathansen, der stod for den såkaldte "Babygolfbane" med 18 huller (ikke at forveksle med en mini-golfbane). Golfbanen var på størrelse med en parcelhusgrund, og banerne var markerede i græsset med små skilte og flag. Bane 18 gik på skrå hen over hele arealet.
I sommeren 1935 blev der holdt friluftsgudstjenester på Sydstranden, hvor bl.a. pastor Strunge fra Tårnby prædikede. I 1936 holdt Socialdemokratisk Forening i Dragør deres grundlovsfest på Sydstranden. I samlet optog marcherede man fra stationen til festpladsen, hvor Kastrup Glasmageres Glasorkester underholdt med deres særprægede instrumenter. Om aftenen var der bal i Funkisrestauranten. Udenlandske spejdere boede også i teltlejren. Flere år kom skotske spejdere på besøg. De vakte en del opsigt, når de, iført kilt, marcherede med fuld sækkepibemusik fra Dragør Station til Sydstranden.
ØKONOMISKE PROBLEMER
Økonomien omkring Badeetablissementet i trediverne havde været svingende. Fra kioskerne blev solgt chokolade, tobak og badeartikler. Flere kiosker var ofte ikke udlejet og derfor tillukkede med røde skodder.Der blev ud for restaurationen arrangeret brydekampe bl.a. i 1938, hvor brydere fra Sparta, Hakoa og andre ind- og udenlandske klubber gav opvisning.
I forsommeren 1940 kom der forbud mod teltlejre. Justitsministeriet begrundede forbuddet med, at teltlejrene fra luften kunne opfattes som "soldaterlejre". Selv om forbuddet senere blev ændret til, at man godt måtte opslå telte i dagtiden, havde konsortiet lidt økonomisk tab. De forringede trafikforhold under besættelsen havde også været medvirkende til den dårlige økonomi. Konsortiet kunne ikke betale afgifter til kommunen for brug af vand og gas m.v. Kommunen havde nedsat afgifterne med 25%, men dette kunne alligevel ikke redde økonomien.