Nordens største Badeetablissement lå i Dragør 1933-1944

Foredrag om Badeanstaler

Del 3: Forfald


Arkitekt Arne Jacobsen tegnede Nordens største Badeetablissement


Dines Bogø
Livreddertårn. 22 m. Opført 1933.
Nedrevet 1944.
............................................................................................. 		Indledning


Del 1:
De store forventninger i starten


Del 2:
Den første periode


Del 4:
Hvorfor gik det så galt i fyrrene. Nedrivningen






KRIGEN - BADEGÆSTERNE SVIGTER


HAVNEFEST PÅ SYDSTRANDEN
Tyskerne havde nedlagt forbud mod afholdelse af den traditionelle havnefest på havnepladsen.

I august 1940 holdt Dragør Boldklub derfor sin havnefest på Sydstranden i tilknytning til Badeetablissementet. Der var boder, musik og dans. Jens Dennow spillede sax. Svogeren Ulrik Neumann spillede guitar, og Svend Asmussen spillede violin.


KOMMUNAL MODVILJE
Formanden for den socialdemokratiske gruppe i Dragør sogneråd Edgar Jørgensen udtalte om badeetablissementet i 1942 til avisen "Social-Demokraten":
"Der var dengang selvfølgelig nu og da nogle Kvaler. Der var en Overgang, hvor man fra visse Sider nærmest vilde lave en ny Dyrehavsbakke derude ved Sydstranden og bl.a. ansøgte om Tilladelse til at holde offentlige Baller i det Fri for Folkene i Badedragter. Men det blev der dæmmet op for".

Edgar Jørgensen, der i udtalelsen henviste til sin politiske modstander Robert Hansen, så dog stadig gerne, at man undgik total nedrivning og, at man fandt en ordning, så restaurationen og tårnet kunne bibeholdes.


BYGNINGERNE FORFALDER
Børnene legede i de forladte bygninger. Kommunen havde fjernet de nederste trin på livreddertårnet, men det forhindrede alligevel ikke de mest energiske drenge i et klatre op.

Efter en retssag blev byggeriet dømt til nedrivning. Man havde forsøgt at indgå flere forlig, men det hjalp ikke noget i første omgang.


POLITISK HÅRDKNUDE
Foreningen Dansk Folke-Ferie, der havde tilknytning til fagbevægelsen, forsøgte i midten af 1942 at erhverve bygningerne, som de ville ombygge til bungalows eller rækkehuse. Man havde regnet ud, at 2.000 medlemmer kunne få 8 dages sommerferieophold på den måde. Efter denne henvendelse fortrød socialdemokraterne i Dragør, at de tidligere var gået ind for nedrivningen.

Sagen gik nu rigtig i politisk hårknude, fordi det borgerlige flertal ikke ønskede, at bygningerne overgik til Dansk Folke-Ferie. Flertallet ville så hellere fastholde nedrivningen, da man ikke ønskede adgangen til Sydstranden forbeholdt personer med en "speciel politisk observans".

I 1943 stødte man ind i et nyt problem, idet det p.g.a. krigsforholdene ikke var tilladt at nedrive bygninger. At bygningerne var opført på lejet kommunal fredet grund, var også medvirkende til forviklingerne.

Man enedes om at lade dele af etablissementet nedrive, hvis man alligevel kunne opnå dispensation til nedrivningen. Samtidig vedtog man, at vejforløbet af den nye vej "Sdr. Strandvej" skulle ændres således, at vejen gik hen over det areal, hvor badekabinerne og restaurationen lå.