Toguheldet ved Grønnevej. Del 1, 2 og 3

Sjældent sammenstød mellem et lokomotiv og et jagerfly!

Del 1

Selv om der stadig er en jernbane på Amager er det heldigvis længe siden aviserne sidst har skrevet om et toguheld her på øen. Af militære årsager blev følgende uheld dog aldrig omtalt hverken i Amager Bladet, Københavns Amts Avis eller Dragør Tidende.

Amagerbanen og Luftwaffe

En hverdag under besættelsen startede sidste eftermiddagstog planmæssigt fra Sønderbro Station, og en lille halv time senere havde samme togstamme sat sig i bevægelse fra Store Magleby Station for at køre den korte trækning til Dragør. Lokomotivfører var Laurids Søren Jensen (kaldet Langelænderen eller Rosinernes far).

Sammenstød

Langs vestsiden af Grønnevej havde tyskerne anlagt en fly-rullebane. Rullebanens forløb svarede til den senere anlagte gang- og cykelsti. L.S. Jensen havde set, at der kom en mindre tysk jager trillende nordfra ad rullebanen, men han regnede med, at maskinen holdt tilbage, især da han havde givet et ekstra langt fløjtesignal.

Flyet fortsatte dog og ulykken var uundgåeligt. Passagerer, bagage og glas fløj rundt i vognene. De fleste kom hurtigt ud af toget. Nogle kastede sig ned under vognene, da de troede, at der var tale om luftangreb. Andre gik hen foran togstammen for at se, hvad der var sket.

Der løb væske ud af lokomotivet og flere passagerer skyndte sig væk, da de var bange for en evt. eksplosion. De yngre råbte hurra, fordi lokomotivet havde nedlagt et tysk jagerfly; men mere "besindige" dyssede de unge ned og anbefalede, at man skyndte sig væk.

Det var kun vand, der løb ud fra et overrevet damprør, så der var ingen umiddelbart eksplosionsfare. Den tyske maskine var ramt på en sådan måde, at vingerne var knækket af skroget. Tyske soldater kom løbende fra barakkerne ved Grønnevej og råbte, at folk skulle blive ved toget. Men de fleste passagerer foretrak dog at gå eller løbe videre til Dragør station.

Eftervirkningerne

Sammenstødet var observeret fra Dragør station og herfra sendte man besked via linietelefonen til Sønderbro Station. Et rangérlokomotiv blev herfra sendt af sted for at skubbe togstammen til Dragør Station.

På stationspladsen stod 2 danske "Gestapofolk" fra villa Pax. Lokofører L.S. Jensen blev taget med til afhøring, fordi det jo var helt sikkert, at lokomotivføreren måtte være sabotør. Han slap ud et kort stykke tid efter; men helt nemt var det ikke, fordi Det Tyske Sikkerhedspoliti havde et godt øje til flere af hans 6 sønner, der på forskellig vis havde været "med i noget".

Dagen efter forlangte tyskerne al beplantning langs banen fjernet og Granerne blev skåret helt ned. Dårlige oversigtsforhold skulle ikke mere kunne bruges som undskyldning.

Rullebanen og Amagerbanen fjernes

Rullebanen blev benyttet i flere år efter, og fly krydsede stadig banen på samme sted. Fortsat tyske maskiner og senere allierede og danske fly. Man var imidlertid blevet mere forsigtig ved passage. Tyskerne havde ikke så store problemer for brændstoffet var begrænset. Maskinerne blev i den sidste tid af besættelsen trukket med traktor, heste- eller håndkraft ad rullebanen til flyverskjulene.

Så sent som i slutningen af tresserne blev de sidste servitutter omkring rullebanen fjernet. Indtil da skulle der være 25 meter frit udsyn fra midten af rullebanen til begge sider og samtidig havde der været tilsvarende byggeforbud langs rullebanen. De sidste rester af rullebanen i det område blev gravet op og i begyndelsen af halvfjerdserne og en skolesti anlagt på stedet.

Passagerkørslen på Amagerbanen syd for lufthavnen fortsatte et par år efter krigen. Godstransporterne stoppede i 1957 og kort tid efter blev skinnerne taget op.

Hvornår skete det så?

Jeg kender ikke den helt nøjagtige dato for sammenstødet. Flere passagerer, tidligere ansatte ved Amagerbanen og andre har hjulpet med oplysninger. Ingen jeg endnu har talt med, har tidligere hørt om andre sammenstød mellem tog og fly her i landet. Men hvornår skete det bemærkelsesværdige sammenstød? Vores politimester Birger Wilcke udsendte i 1986 bogen: Damptog til Dragør.

Et eksemplar af denne bog sættes, efter aftale med forfatteren, på højkant til den læser, der kan oplyse den nøjagtige dato.

Følgende kendsgerninger kan måske hjælpe:

1: Der blev ikke optaget politirapport om sammenstødet.

2: Den ene af de danske Gestapofolk, der var med ved anholdelsen af Langelænderen havde bl.a. tilnavnet Lange Petersen. Den Lange blev flyttet fra Dragør i marts 1945.

3: Rullebanen blev anlagt i januar - april 1944.

4: Det var stadig lyst da sammenstødet skete.

5: Sommertid: 3/4 - 2/10 1944 og 2/4 - 15/8 1945.

6: Lokale politifolk hørte ikke om begivenheden før efter krigen.

7: Falck eller Zonen blev ikke tilkaldt til ulykken.

Artikel i Dragør Nyt, den 11. februar 1992

Del 2

Flere læsere har reageret på efterlysningen den 11. februar, hvor jeg søgte datoen for det særprægede sammenstød mellem et lokomotiv og et fly. Bogen Damptog til Dragør, som vores politimester Birger Wilcke efter aftale satte på højkant, er stadig ikke indløst, da den rigtige dato endnu mangler.

Mange supplerende oplysninger er modtaget og flere har benyttet lejligheden til at finde billeder frem i gamle fotoalbums.

Flyet var vist nok et tomotorers fly, og selve kroppen var også knækket ved sammenstødet. Meget taler for at det nedlagte fly så kunne have været af typen Junkers JU 88, idet størsteparten af de tyske fly på Amager i 1944-45 var af denne type.

Den forsvundne hangar

Som det fremgik af artiklen lå der dengang en hangar, hvor Pædagogisk Central på Nordstrandskolen er placeret i dag. Hangaren blev opført i midten af 1944 og den forsvandt meget pludselig i eftersommeren 1945. Kun luftfoto og tyske tegninger af hangaren var hidtil kendt; men et foto fra maj 1945 af hangaren er nu dukket op.

Men hvem fjernede bygningen og hvad blev materialerne brugt til? Det eneste, der hidtil er oplyst er, at to lastvogne med en del folk flere gange er set ved hangaren. Bygningen blev hurtigt demonteret og kort tid efter var det kun fundamentet, der i 28 år efter stadig angav placeringen. En maskingeværstilling, der var opført ved hangaren blev først fjernet omkring 1970. (En maskingeværstilling af samme type eksisterer stadig på Ndr. Dragørvej).

Personel fra det danske forsvar ønskede senere i 1945 en forklaring af gårdejer Martin Jansen fra Aldershvile. Man ønskede at vide, hvad han havde gjort med den tyske hangar! Martin Jansen kunne selvfølgelig kun svare, at den var nedrevet tidligere; men da området var beslaglagt og afspærret regnede han med, at det var det danske forsvar eller englænderne, der havde fjernet hangaren. Om forsvaret nogensinde fandt hangaren vides ikke.

På nordsiden af Arsenaløen på Holmen ligger der i dag en magasinbygning, der til forveksling ligner den forsvundne hangar fra Store Magleby. Marinen oplyser dog, at de mener deres hangar er flyttet til Holmen fra Ålborg i 1947! Nok blev der lige efter befrielsen hentet (organiseret hed det dengang) nogle tyske barakker; men en hel hangar forsvinder da ikke bare sådan i den blå luft eller?

Artikel i Dragør Nyt, den 10. marts 1992

Del 3

I februar 1992 efterlyste jeg i en artikel yderligere oplysninger om et sammenstød mellem et Amagerbanetog og et tysk fly. Adskillige lokale gav oplysninger, hvoraf de fleste blev gengivet i en artikel i marts. Politimester Birger Wilcke havde også udlovet et eksemplar af sin bog: Damptog til Dragør til den, der også kunne oplyse en dato for det besynderlige sammenstød. Datoen fik jeg for snart 2 år siden. Flere andre oplysninger er også fremkommet siden marts 1992.

Det en-motorers fly kom ikke nordfra ad rullebanen; men sydfra. Flyet blev slynget 180 grader rundt ved sammenstødet, og derfor så det ud som flyet var kommet fra lufthavnen. Vinduerne i første togvogn var åbne, og brændstof fra flyet sprøjtede ind på passagererne.

Man afventede ikke hjælpetoget ankomst fra Sundby; men trillede ved egen kraft det sidste stykke over "Grønvejen", forbi Jernstøberiet til Dragør Station. Den tyske pilot vurderede dog risikoen for eksplosion som stor, idet han lige efter sammenstødet sprang ud af cockpittet og spurtede væk fra stedet.

Rapporter om uheldet

Endnu er der ikke fundet oplysninger om dette uheld i de tyske arkiver; men en medarbejder ved et benzinselskab i Kastrup Lufthavn lavede notater om alle "begivenheder" i lufthavnen i 1943 og 1944. Notaterne bæger præg af, at noget er selvoplevet, og andet er blevet fortalt af danske kolleger eller Luftwaffe-jordpersonel.

I mange tilfælde har det været muligt, at sammenligne notaterne med materiale i arkiver i Tyskland og England, og der er fin overensstemmelse med datoerne; men tidsangivelsen kan svinge nogle timer. Om uheldet ved Grønvejen står der:

"lør 23 sep 1944". "Tysk jagermaskine støder ved 20 tiden sammen med amagertoget".

Desværre er flytype ikke angivet netop i dette notat og tidsangivelsen burde være omkring kl. 18. Notaterne er alle steder ført i "rapport-stil"; men et enkelt sted afviger stilen lidt. Ud for fredag den 9. juni 1944 oplyses: "at en JU-88 er landet i en møgbunke på Høgsbrovej, og der hører den slags maskiner også hjemme".

Kopi af notaterne har jeg modtaget fra historiker Jørn Junker i Risskov. Jørn Junker, som interesserer sig for flyhistorie, havde fået tilsendt udklip af mine artikler i Dragør Nyt.

Jeg tror på datoen, bl.a. ud fra en meget tidligere samtale med en nordslesviger fra villa Pax, der fortalte mig, at han kunne huske at sammenstødet fandt sted i den sidste uge af september 1944, lige før han selv skiftede tjenestested.

Desuden passer datoen med næsten alle de lokale beskrivelser, der oplyser at det var meget sent på sommeren 1944; men stadig lyst i vejret.

Artikel i Dragør Nyt, den 20. september 1994