Fristranden, Dragør. DBWebmaster: Dines Bogø


"Villa Strandhjem, Charles Hansens Vej 1



Dragør: Generelt Fristranden: Generelt Dragør er opdelt i forskellige området. "Den ældre Bydel", Nordstranden, Sydstranden, Aflandshage m.v.

Nord for Den gamle Bydel er områderne igen opdelt i Fristranden, Nordstranden m.v.

Langs kysten var der i 1800-tallet solgt enkelte loddder, såkaldt "havelodder" til beboerne i Dragør gl. by.

Dyrlæge Fritz Julius Madsen på Dragørgård udstykkede dele af Fristranden omkring 1910.

F.J. Madsen havde i 1887 købt Dragørgård. Han var søn af Lars Madsen, der kom fra Slagelse.

Lars Madsen var vært på Dragør Strandhotel.

. DB . Dragør Gl. Bydel Villa Strandhjem - Dines Bogø
Lige op ad af "Den gl. Bydel".



Villa Strandhjem


Lige nord for Den gamle Bydel ligger "Villa Strandhjem".

Villa Strandhjem - Dines Bogø
1914. Udsigt mod nord fra Stettinsstræde. Bag det stråtækte hus ser man en stensætning. Det er haven til nuværende Charles Hansens Vej 1. (Foto: Historisk Arkiv, Museum Amager).

Fra 1906 til 1969 bestod grunden af fire matrikelnumre. Grundene var ikke bebyggede og da Amagerbanen i 1906 planlagde en "Havnebane", blev de fire grundstykker i praksis ubrugelige.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
I 1919 havde malermester Charles Hansen (Løkkerenden 3), behov for en garage. Han opgav, at anbringe en garage på sin egen grund, da tilkørselsforholdene er ret håbløse. Han fik aftalt med naboen på Charles Hansens Vej 1, at der kunne opføres en garage. Da den endelig blev godkendt i 1927 var en af betingelserne, at garagen skulle fjernes, når Amagerbanen ønskede at anlægge den planlagte "Havnebane", der var eksproprieret til.

Villa Strandhjem - Dines Bogø Villa Strandhjem - Dines Bogø Villa Strandhjem - Dines Bogø
Tegning fra 1915, 1924 og 1952.

Det første sommerhus blev opført i 1915.

Da det miderste af grunden var reserveret til en kommende jernbane til Dragør havn, kunne det lille sommerhus kun ligge i den sydlige del af grunden og selvfølgelig blev det anbragt med udsigt over Øresund.

Selve arealet, der var afsat til jernbane, kunne man "låne" og bruge som have, men der måtte ikke opføres bygningerne.

I 1924 fik ejeren lov til at udbygge sommerhuset, men betingelsen var, at den lille hjørne af bygningen, der lå på "sporarealet", skulle fjernes uden erstatning, hvis det blev nødvendig.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
Det oprindlige "Strandhjem", der eksisterede i den udgave fra 1924-69. (Maleri i privateje).

I midten af halvtredserne blev sommerhuset udbygget med en mindre toiletbygning.



C. H. Christiansen


Autoforhandler Christian Hans Christiansen (1890-1958) købte grund og sommerhus i 1927. I 1931-33 ejede han også "Villa Helle", Øresunds Allé 43.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
Grosserer Christiansen er nok bedst kendt på Amager, via sit firma "C.H. Christiansen, Ford, Markmandsgade".

Villa Strandhjem - Dines Bogø
Dagmarsvej og Charles Hansens Vej. Sommerhuset "Strandhjem" er markeret med gult.

I fyrrene ejede sønnen ingeniør Carl Helge Christiansen Charles Hansens Vej 1 ca. 5 år. I 1950 blev ejendommen solgt til datteren den 21-årige Else Marie Christiansen (gift Jans).



Chokket i 1959


Restriktionerne omkring jernbanen blev der talt meget om, da det forhindrede enhver større udbygning.

I 1959 fik mange grundejere i området et mindre chock.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
Hvis der skulle have været en tilkørselvej til færgen, skulle den ligge her.

Der skulle i 1960 åbens en færgeforbindelse mellem Dragør og Limhamn. Kommunalbestyrelsen undersøgte forskellige muligheder for afvikling af den stigende trafik, man vidste, der ville komme til og fra Dragør Havn.

Et forslag gik ud på, at kommunne ville købte Amagerbanens jernbaneareal. Så kunne forbindelsesvejen til havnen gå via Fristranden lige nord for "Den gl. Bydel".

Som bekendt blev trafikken flyttes til lige syd for "Den gl. Bydel" via Rønne Allé og Drogdensvej.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
1966. Endnu ser man sommerhuset med tilbygningen mod Strandstien. Stor græsplæne med flagstang. (Det Kgl. Bibliotek).



Lettelsen i 1969


Endelig i 1969 fik grundejerne lov til at købe det jernbaneareal, som lå hen over deres grunde. Else Marie og Jørgen Jans benyttede lejligheden til at opføre den nuværende villa og husnavnet "Strandhjem" blev flyttet med.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
Det gamle jernbaneareal (købt af Dragør kommune) sælges til grunderne.

Villa Strandhjem - Dines Bogø
Den gamle banestrækning er opdelt og delstrækninger er sammenlagt med de tilstødene grunde.



Det nye Strandhjem


Villa Strandhjem - Dines Bogø
22. maj 2006. Charles Hansens Vej 1 (Foto: DB).

Villa Strandhjem - Dines Bogø
23. juni 2019. (Foto: Kortforsyningen).

Villa Strandhjem - Dines Bogø Villa Strandhjem - Dines Bogø
2021. Tv: Villaen ligger på Charles Hansen Vej 1 ved overgangen til Stettinstræde. Th: Villaen ses fra Strandstien. Th: Hjørne af Strandstien og Løkkerenden er muren fra det tidligere sommerhus. (Fotos: DB).



Historiske navne og nummer


Else Marie og Jørgen Jans havde det daværende sommerhus fra 1950.

I 1943 var Jørgen Jans ansat på Dragør Rådhus som vikar. En af de opgaver han udførte var renovering af kommunens vej- og husnummersystem.

F.eks. måtte en grundejer ikke mere have to adresser. De gamle adresser på Strandstien måtte ikke anvendes, men mange beholdt deres husnummmer på Strandstien.

Flere skilte med husnumre findes stadig på lågerne, selv om det nu (2022) er næsten 80 år siden, at de off. blev nedlagt.

Villa Strandhjem - Dines Bogø Villa Strandhjem - Dines Bogø Villa Strandhjem - Dines Bogø
2021. Det gamle husnavn fra somerhuset sidder på sydsiden af villaen. Familiens navn ses på vestsiden. På Strandstien ses husnumeret på stien. (Fotos: DB).