Et meget berømt fly gengivet på Hollænderhallens facade i Dragør. Del 2

Hangaren: Generelt Hollænderhallen: Generelt Mere om OY-DIZ Artikel: Dragør Nyt Artikel om Zonen: Dragør Nyt Artikel: Amager Bladet Artikel 1: Facade Sydamager: Generelt

Hollænderhallen er flyvende: 1. etape af renovering færdig.

I november 2017 var det annonceret, at man ville markere, at nu var 1. del af renovering af Hollænderhallen færdig. Herunder illustrationen på sydfacaden mod P-pladsen.

Dines Bogø
For 1½ år siden foreslog jeg på Facebook, at man kunne anvende et fredsfly som motiv. Flyet OY-DIZ har som omtalt i flere artikler stærk tilknytning til Dragør.
Dines Bogø
Ditlev Valbjørn, der købte flyet af Falck-Zonen i 1964, overdrog det til flymuseet i Stauning i 1979, hvor det blev restaureret efter, at det blev beskadiget ved en nødlanding. Ditlev Valbjørns datter og svigersøn Ulla og Ole Gandrup havde hørt om receptionen og glædede sig over, at flyet kunne bruges som motiv. (Foto: Dines Bogø).
Dines Bogø
Dines Bogø, borgmester Eik Bidstrup og halinspektør Steen Jørgensen taler om udformningen af facaden. (DB-Arkiv).

En af leverandørerne svigtede dengang. Men 22. juni 2018 kl. 13.00 kunne man nu melde klar.

Politikere, embedsmænd m.v. var inviteret til indvielsen.

Halinspektør Steen Jørgensen fortalte kort om hallens nyere historier. Borgmester Eik Bidstrup glædede sig over, at projektet nu var nået så langt. Han nævnte også 2. etape og den nye svømmehal.

Begge takkede politikerne, embedsmændene, firmaer og konsulenter, der havde medvirket.


Zone-Redningskorpset kendte ambulancefly

På facaden ser man nu en teknisk gengivelse af flyet OY-DIZ, der er bygget i 1944 samme år som Hollænderhallen.

Formanden for Zone-Redningskorpsets Venner, direktør Frederik Madsen var med og fortalte, at der ville komme omtale i Zone-Nyt og flyfagblade.

Dines Bogø
Formanden for Zone-Redningskorpset Venner, direktør Frederik Madsen og borgmester Eik Bidstrup talte om, at man kunne lave en konkurrence, hvor man skulle tælle huller i metalpladerne. (Foto: Dines Bogø).

Flyet, der stadig ses i luften, når historiske begivenheder skal markeres, findes på flymuseet i Stauning.

Dines Bogø
22. juni 2018. Når det er let overskyet og man er på afstand, er det nemmest at se motivet. (Foto: Dines Bogø).