Jens Passarge er ikke fortid.......Webmaster: Dines Bogø
Sydamager: GenereltFredag eftermiddag den 11. januar 2019 inviterede Jens Passarge på kaffe.
Charlotte og Jens bor på Thimandsvænget på det sted, hvor en af byens gamle gårde lå.
Villaen ligger i den have, der hørte til gården Allénlyst. Gården Kirkevej 109, der udflyttede fra Store Magleby landsby i 1815, nedbrændte i 1971.
11. januar 2019. Jens Passarge. Foto: Dines Bogø
Hvem er Jens Passarge
Jeg er født i Kastrup i 1963. Min mor, der er svensk, flyttede familien til Gøteborg i 1966. Min far handlede med engelske stilmøbler.
I 1973 flyttede familien til Rødtjørnen i Dragør, hvor Jens gik på "Skolen ved Vierdiget". Han fik sin uddannelse hos Preben Holst i Christianshavns Foto, Torvegade.
I 1983 blev Jens Passarge ansat hos SAS. Her er han tillidsmand og trafikassistent i "Supervisor Team, "SAT" et par måneder endnu.
Jens er nu påbegyndt en uddannelse som coacher med fokus på organisation og konflikthåndtering.
I 1989 købte vi en villa på Amager Strandvej tæt ved Lufthavnen. Den blev eksproprieret, da Lufthavnen igen skulle udvides. I 1992 flyttede vi til den nuværende villa i Dragør.
Jens og Charlotte har to børn. Hvorfra stammer navnet Passarge?
Det er Charlottes familienavn fra Preussenområdet ved Königsberg. I dag hedder byen Kaliningrad, der nu er russisk enklave mellem Polen og Litauen.
Hvilke nyhedsmedier bruger du?
Jeg følger med på nettet på DR?s Nyheder. Jeg er på Facebook og Instagram. Lokalt læser jeg Dragør Nyt, Facebookgrupper og artikler.
Politik
Jeg blev aktiv i Venstres Ungdom omkring 1980. Lokalt i Dragør var kontakten til Kjeld H. Pedersen i Venstre. Vi havde det fint i bestyrelsen med Tove Maltzer, Hanne Stockbridge og Richard Barth. Da Kjeld flyttede fra byen omkring 2004 gik det galt. Der opstod kraftige interne gnidninger og magtkampe.
Jeg skiftede til Liste T, men blev ikke valgt ind. I november 2004 var jeg sammen med mange Liste T medlemmer i Beghuset. Det var her David Rehling og vi andre gik ind for, at udpege Allan Holst fra Liste A, som afløser for daværende borgmester Asger Larsen.
I 2009 opstillede du igen for Liste V, men blev ikke valgt ind, men fire år efter kom du så igen i Byrådet for Liste V?
Der var nogle hårde forhandlinger ved konstitueringen i nov. - dec. 2013. Det var ikke kønt og måske ikke det bedste, der kunne opnås.
Jeg fik tildelt en post i Social og Sundhed. Ikke det udvalg jeg havde foretrukket. Et andet udvalgsmedlem fik to Udvalgs poster og jeg aftalte med Liste V?s formand, at efter ca. to år halvejs i perioden skulle vi bytte.
I 2015 spurgte jeg til aftalen. Ingen i Venstre kendte noget til det aftalte. Venstre var i konstitueringsaftale bl.a. med DF (Liste O) og da jeg nævnte, at Morten Dreyer (Liste O), som udvalgsformand burde udskiftes, blev jeg ekskluderet af Liste V.
Partihopperen
Så blev du løsgænger og pga skift i flertal i Byrådet blev du tildelt formandsposten for Social og Sundhed. På et tidspunkt melder du så ud, at du nu repræsenterer partiet Nye Borgerlige.
Jeg havde været til flere møder i det forholdsvis nye parti og deres forløbelige partiprogram tiltalte mig på det tidspunkt .
Midt under Folkemødet på Bornholm i juni 2016 blev du smidt ud af Nye Borgerlige?
Foreningen Venligboerne havde søgt et tilskud på 10.000 kr. til indkøb af en trailer til brug for kommunens flygtninge. Inden jeg sagde ja, havde jeg fået at vide, at Nye Borgerlige selvfølgelig ikke gik ind for at hele Afrikas befolkning skulle flytte til Europa, men man kunne godt støtte de lovlige flygtninge, der var kommet ind i landet.
Men det ville have været et dårligt signal for partiet Nye Borgerlige at sende, så jeg blev smidt ud og så var Liste T parat til at modtage mig igen.
Har du rekord i partihop eller har Pernille Lundqvist rekorden?
Det har jeg ikke opgjort, men et er sikkert. Det giver normalt ikke mange stemmer, når man skifter parti. Jeg kom, som du ved, ikke ind i det nuværende Byråd.
Politik i dag
Er du stadig aktiv i Liste T?
Jeg er stadig medlem, men kan nok ikke kaldes særlig aktiv. De fire Liste T folk i Byrådet gør det godt og de er altid velforberedte.
Formoder, at du så ikke siger det samme om KB-medlemmerne i de øvrige partier?
Kenneth (C), Nikolaj (A) og Katrine (C) gør det rigtig godt. Anne (O) er dygtig, men må have det svært. Allan (A) taler med flere tunger eller har uld i mund. De øvrige vil jeg ikke sige noget om.
Hvad er du optaget af lige nu? Hvad mener du om aktuelle emner? CWWP, Arkiv-sagen, boliger på Engvej, Havnebyggeri, infrastruktur?
Vigtige emner, men der er noget andet, jeg er mere optaget af.
Vandsportsland CWWP er fint projekt, men burde nok ligge ved en kyst og ikke i Dragør.
Vi skal ikke lukke for Dragørs historie. Man tror man sparer, men det ender med at blive dyrere og i værste fald mangler man noget historie og har måske ødelagt en fin struktur med mange engagerede frivillige.
Det kan være nødvendigt med flere sociale boliger til byens borgere, der af en eller anden grund står uden bolig. Det på havnen kunne have været meget bedre. I øvrigt ser jeg gerne, at man arbejder videre med at gøre Krudthuset på Bachersmindevej 1 til et Kulturhus.
Du talte før om noget du var mere optaget af?
Dragør kommune er for lille til effektivt at udføre de administrative opgaver. Vi skal IKKE nødvendigvis sammenlægges med Tårnby, men beholde vores mulighed for at vælge politisk linje, men vi kunne overføre mere af selve administrationen til Tårnby.
Jeg er medlem af en arbejdsgruppe, der kigger meget på den vinkel. Vi melder mere ud i medierne inden for ca. en måned.
Er det et nyt politisk lokalt parti, der er ved at blive stiftet?
Det er en arbejdsgruppe og flere partiaktive er medlem af arbejdsgruppen.
God arbejdslyst med den nye funktion som kommende coacher og med det nye projekt "Fokus på selvstændighed, men færre udgifter til kommunal administration".