Vandrehjem i Dragør. Del 1..........Webmaster: Dines Bogø
| Vandrehjem. Del 2 | ... Dines Bogø ... | Sydamager: Generelt |
For en del år siden blev der talt om etablering af et vandrehjem på Bachersmindevej og i 2019 tales der om et vandrehjem på den tidligere kasernegrund på Kalvebodvej.
Det er langt fra første gang, at der har været planer om at etablere et vandrehjem på Sydamager.
Har man haft en velegnet bygning?
I 1944 opførte Den tyske Værnemagt en del bygninger langs den nyanlagte 8 km lange rullebane.
På hjørnet af Kirkevej og Jægervej, tæt ved "Luftwaffes rullebane", blev der opført en 538 m2 stor stenbygning. Denne bygning kom senere i spil som "Vandrehjem".
Til det formål havde Luftwaffe beslaglagt grundene Peter Petersens Allé 2 og 4, Jægervej 1 og 3 samt halvdelen af Jægervej 5.
Her opførte Luftwaffe en større vagtbygning i 1944. På arealet var der desuden en retirade og en større brønd, som markeret på kortet.
Grundene var udstykket i 1919 af gårdejer Peter Petersen på Aldershvilegård.
Familien Petersen, "Enggaard", Strøbyvej 7 i Store Magleby havde købt de fire nordligste grunde op mod Kirkevej, som er nærmere omtalt i det følgende.
Ubebyggede grunde
Luftwaffe beslaglagde en del marker og villagrunde, da de i 1943-44 etablerede et stort sikringsområdet til deres jager- og skolefly syd for den beslaglagte lufthavn.
August 1945. Hvor rullebanen (nuværende stisystem) krydser Kirkevej havde Luftwaffe opført deres vagtbygning. Syd for vagtbygningen ligger de dengang eneste eksisterende villaer, Jægervej 7 og 11. Den hvide korsbygning sydligere var tysk kantine og biograf.
På grunden Peter Petersens Allé 2, i dag Kirkevej 148 nær vagtbygningen, havde tyskerne gravet et meget stort 5 m dybt underjordisk drikkevandsbassin, der også kunne bruges som branddam. Fra det støbte bassin var der vandledningerne til en del af de tyske bygninger, der blev opført ved nuværende Jægervej/Lundevej.
2006. Det tyske bassin på Kirkevej 148. Et nøjagtig tilsvarende stort vandbassin på ca. 140 m3 havde Luftwaffe anlagt på nuværende D.B. Dirchsens Allé 54.
Anvendelse 1945-47 som flygtningelejr
Den lange stenbygning og retiradebygning blev efter befrielsen benyttet af de værnepligtige CB?er, der havde vagtopgaver ved den nærliggende store lejr, hvor mere end 4.000 tyske flygtninge var indkvarteret 1945-47. I vagtbygningen var der også kontorer, arrest m.v.
1946 Værnepligtigt CB-mandskab ved vagtbygningen Jægervej 3. (Foto udlånt af Arne Glud).
I skellet mellem Jægervej 3 og 5 var der opsat en 47 m2 stor retiradebygning. I alt et område på ca. 3.000 m2 ved Kirkevej.
Midlertidig anvendelse
Da flygtningelejren blev nedlagt i 1947, skulle de mere end hundrede tyske og svenske barakker sælges.
I 1½ år fra juli 1947 boede familien Wildt i den midterste del af den lange bygning. Civilingeniør Jørgen Wildt, der var ansat af Bygge- og Boligministeriet, skulle sælge barakkerne for Barakrealisationsudvalget. Det foregik fra kontoret, der lå i den sydlige del af stenbygningen.
I det tyske nummersystem for bygninger i og ved København Lufthavn var denne bygning benævnt nr. 307. Nummersystemet anvendes stadig i Københavns Lufthavn, primært i Syddelen.
1947 udsnit. Den lange hvide vagtbygning ses "foran" rullebanen. I baggrunden på nordsiden af Kirkevej ses gårdene "Aldershvile" og "Alléenlyst". På sydsiden lå "Den store lade" og øverst skimtes de to første stier (G og H) i Parcelforeningen Maglebylund. (Historisk Arkiv).
I den nordlige del af bygningen boede Rita og Arvid Toudahl i en periode i 1949, medens deres sommerhus blev opført på grunden Jægervej 5. Denne grund havde Rita Toudahls morfar købt i 1919 af udstykkeren gårdejer Peter Petersen, "Aldershvile", Kirkevej 129.
Jægervej 1 og 3 som Vandrehjem
I januar 1948 købte maskinmester Reinhard Møller sammen med familiemedlemmer de to grunde på Jægervej 1 og 3. Møller håbede, at det vil være muligt at få lov til at overtage den lange murstensbygning, hvor han havde planer om at indrette et vandrehjem.
Luftværnsinstruktør og arbejdersamarit, maskinmester Reinhard Møller var dansk lejrchef i "Dragørlejren" og senere lejrchef i "Ryvejslejren". (Arkiv: Dines Bogø).
Reinhard Møller kendte området særdeles godt, fordi han i årene 1945-47 havde været daglig leder af den tyske flygtningelejr på Jægervej. Lejren blev kaldt "Dragørlejren".