Kastrup Lufthavn fra 1925 - Københavns Lufthavn fra 1939
| Lufthavn: Generelt | ... Dines Bogø ... | Flykatastrofer: Generelt |
Hollandsk rutemaskine styrter ned 26. januar 1947
Forside på den off. rapport
DC3 KLM-maskinen med den hollandske luftkaptajn Gerrit Johannis Geysendorffer var rullet ad bane 17 for at starte på bane 04. Nedstyrtningen skete kl. 15.32.
Januar 1947. Nedstyrtningsstedet midt i Københavns Lufthavn.
Havnebetjente kom hurtigt til stedet i to køretøjer. Stik mod reglerne kørte de direkte fra VL-terminalen over det frosne græs til nedstyrtningsstedet. Normalt måtte man kun køre i området via de støbte baner.
Januar 1947. Grace Moore fotograferet ved ankomsten til København.
Blandt de omkomne var den danske sangerinde Gerda Neumann-Thomasen og den amerikanske sangerinde Mary Willie Grace Moore.
Den amerikanske sangerinde Grace Moore og hendes akkompagnatør og impresario skulle også med maskinen. Grace Moore havde lørdag aften optrådt i K.B. Hallen for en begejstret fyldt sal.
Sangerinden Gerda Neumann og hendes mand direktør Jens Dennow havde spist sammen med Grace Moore efter koncerten. Ægteparret ville nu tage med Grace Moore til Stockholm.
I lufthavnen måtte de alle tre besvare mange spørgsmål fra journalisterne. Gerda Neumann havde sin 4-årige nevø Berth Louis i hånden. Han skulle med til Stockholm.
Gerda Neumanns mand direktør Jens Dennow Thomasen var også med flyet.
Den 40-årige svenske arveprins Gustav Adolf og hans adjudant greve hofjægermester Albert Gustav Hugo Stenbock var blandt passagererne, der var på vej med KLM-flyet fra Amsterdam til Stockholm. Prinsen (far til Sveriges nuv. konge Karl XVI Gustav) havde været på besøg hos prins Bernhard i Holland.
Alle 16 ombordværende passagerer og 6 besætningsmedlemmer omkom.
Fra Amsterdam til København medbragte maskinen kun 7 passagerer, hvoraf 4 skulle fortsætte til Stockholm. I København kom der yderligere 12 passagerer. (Foto af KLM PH-TCR er fra www.aviacrash.nl. Copyright: Nationaal Luchtvaart Themapark Aviodrome Lelystad, The Netherlands).
26. januar 1947. Det nedstyrtede fly i Københavns Lufthavn. På fotos ses brandfolk og køretøjer fra Tårnby Brandvæsen og Falcks Redningskorps.
Allerede inden flyet havde ramt jorden havde personalet på havnekontoret trykket på alarmknappen til lufthavnens redningstjeneste.
Trafikassistenten, der skulle ringe efter yderligere assistanece, kunne efterfølgende ikke få "en udgående linje", fordi damen ved omstillingsbordet på 1. sal i VL-terminalen havde forladt sin plads i ca. 15 minutter for at lave kaffe.
Næste skridt i alarmprocedure med at tilkalde hjælp fra brandvæsener og redningskorps blev derfor stærkt forsinket. Man ringede til Tårnby Brandvæsen, der så tilkaldte mandskabet til brandstationen på Saltværksvej. Falck Redningskorps blev alarmeret via telefon samtidig. Efterfølgende skulle Politiet og Zoneredningskorpset alarmeres.
Meget hurtigt efter nedstyrtningen var havnebetjente med håndslukkere på stedet i en jeep og kort tid kom lufthavnens brandkøretøj. Begge vogne kørte hen over den frosne jord direkte til nedstyrtningsstedet, selv om reglerne foreskrev, at man kun måte køre i lufthavnens område via betonbanerne.
Dragør Brandvæsen var også på vej, men på eget initiativ. Cykelhandler, brandassistent Jens-Peter Andersen, der stod på Dragør Havn, havde set røgskyen fra lufthavnen. Han havde alarmeret kolleger og var så løbet til brandstationen, hvorfra man rykkede ud med brandkøretøjet, der havde vandtank. Fra brandstationen i Dragør til nedstyrtningsstedet ved bane 04 er der ca. 2 km.
Falcks Redningskorps ringede til København Brandvæsen og forespurgte om de var blevet alarmeret. Det var de ikke i.flg. proceduren. København Brandvæsen tilbød lufthavnen, at stille med et slukningstog.
Ud over lufthavnens eget brandvæsen blev Tårnby Brandvæsen, Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset tilkaldt. Man mente, at en lås på et ydre højderor (på de små flaps), som det hollandske flypersonale p.g.a. hård vind havde montoret under den korte mellemlanding i København, ikke var blevet fjernet før start. Man var lidt forsinket i.flg. planen og kaptajn Geysendorffer fremskyndede afgangen. Ca. 75 m fra nedstyrtningstedet fandt man en højderorlås. De øvrige låse fandt med tæt ved maskinen.
Ikke alle, der har kigget nærmere på omstændighederne, er enige i, at en rorlås var årsag. F.eks. har det været nævnt, at Geysendorffer, der var en kraftig herre, ikke kunne sætte sig ned i flysædet uden at skubbe sit styregrej lidt frem. Hvis rorlåsen havde været monteret, kunne han ikke bevæge styregrejet tilstrækkeligt fremad.
At en rorlås blev fundet et stykke væk fra nedstyrtningsstedet skulle ikke være entydigt bevis for, at låsen havde været monteret på flyet. Ved siden af rorlåsen på landingsbanen, blev der fundet en 5 l kaffebeholder fra kabinen.
Geysenforffer var ikke i uniform søndag den 27. januar 1947. Han fortalte i Hammers Restaurant, som han altid besøgte i København, at hans uniform var blevet stjålet kort tid før afgang.
Årsag til ulykken kan søges i følgende forhold:
1:
DDL-assistent afmonterer tilsynelande kun de rorlåse, som han selv har monteret efter landing (Krænrorlåse på vinger og lås på halesideror).
2:
KLM-maskines personel kontrollerer ikke om alle låse er afmonteret. Både de låse DDL-assistent monterede og den lås KLM-personel selv efterfølgende tilsyneladende havde påsat.
3:
Kaptajn Gerrit Johannes Geysendorffer eller 2-pilot Gerrit Jan Rietman kontrollerede ikke styregrej inden start. Havde de gjort det, ville man have opdaget, at højderoret var låst. (Foto af den ansvarlige luftkaptajn er fra www.aviacrash.nl. Copyright: Nationaal Luchtvaart Themapark Aviodrome Lelystad, The Netherlands).
Ved lufthavnens administrationsbygning (VL-terminalen) gik flaget på halv stang.
Ud over de ovennævnte omkomne skrev inden- og udenlandske aviser, at følgende også var med maskinen:
Jean Loup Peltier (Grace Moores franske akkompagnatør).
Roland Fernand Xavier Victor Malbecq (Grace Moores franske impresario).
Berth Louis Sorbon (Gerda Neumanns 4-årige nevø).
Hans Henning Thomsen (impresario).
Ellis Grant (ingeniør).
Børge Othenius Brix (ingeniør hos DDL).
Hans Gustav Blom Mackeprang (flyveklarerer hos DDL).
Petra Ellen Marie Fehrmann (frue).
Pieter Engel (hollænder).
José Izequierdo (spanier).
Renard Bernard Tuvhagen (svensker).
Rustvogne kører ind i lufthavnen gennem den gamle hovedvagt, der lå lige nord for VL-Terminalen.