Autoparken. Del 1...............Webmaster: Dines Bogø
| Del 2 Del 3 Del 4 | ... Dines Bogø ... | Sydamager: Generelt |
Allerede i 1920´erne begynder der at være "problemer" med automobiler i Dragør. Byrådet havde behandlet adskillige klagesager over parkerede automobiler i byen, men var man med på noderne, måtte man have sig et automobil. Dines Bogø dykker ned i historien om Autoparken i Dragør.
Ca. 1910. Indkørslen fra Store Magleby kommune til Dragør Kommune. Til højre Kirkevej 168 og Wiedergården 1, der begge stadig eksisterer. Lige efter telefonmasten til venstre ved kommunegrænsen blev "Autoparken" senere opført "uden for byen" lige over for Dragør Kirke. Bemærk det dengang lave gitter til kirken og kirkegården. (Postkort i privatarkiv).
Hvad er nu "Autoparken". Er det noget i Dragør? Måske får man svaret ved at spørge sine forældre eller bedsteforældre.
Autoparken på Kirkevej
I ældre tid, hvor heste var mere almindelige end automobiler, ville foretagsomme forretningsfolk gerne skilte med, at man var moderne. Når man benævnte en benzinstation for "Autoparken" signalerede man med, at det var "noget med biler".
Problemer med biltrafik
Dragør kommunalbestyrelse havde gentagne gange i midten af tyverne behandlet klager over gener fra parkerede biler, og man var mest stemt for at henvise bilisterne til at parkere på havnepladsen.
Der var forslag om at indrette parkeringsplads på enten del af Badehotellet daværende store grund eller på det opfyldte vandhul (Rytterhullet, der lå mellem Rønne Allé, Vestgrønningen, Drogdensvej). Men man forkastede forslagene.
Med blåt angivet, hvor Dragør Kommune i 1925-26 havde to forslag om at etablere parkeringspladser.
Parkeringsproblemet i Dragør endelig løst. Det var i 1926
Sådan skrev Københavns Amts Avis i september 1926. Den tiltagende biltrafik havde som nævnt skabt problemer i Dragør, idet bilejerne parkerede deres biler, hvor det passede dem. (det var heldigvis i 1926).
Specielt i de snævre gader gav det gener, når bilerne bare blev henstillet.
Lillebilcentralen, som brødrene Einer og Chr. Jansen drev i Nørregade 10, var der jævnligt også klaget over, idet der her udover parkeringsproblemer også var støjgener.
Maskinmester Robert Hansen og svogeren fuldmægtig J. Schmidt havde derfor fået kommunens tilladelse til at opføre et "Garageanlæg" med benzintank og lillebilholdeplads ved indkørslen til byen på hjørnet af Linde Allé og Kirkevej 177).
Området lå lige syd for den gamle cirkusplads, hvor der også var boldbaner. Det er området syd for Stationspladsen, hvor bl.a. Lindegården og flere villaer ligger i dag.
Murermester Valdemar Holms villa på Linde Allé 11 var opført allerede i 1923, så "Autoparken" kunne ikke brede sig op ad sidevejen mod stationen. (Krak Vejviser 1925 og 1926, hvor man ser vejnavneskift og bagermester Georg Ibsen har åbnet sit konditori med udendørs servering ved Jernbanestationen).
Jansens lillebilcentral skulle også anvises holdeplads her, og samtidig ville der blive mulighed for at private kunne leje garage eller parkeringsplads.
Dragør Autopark
Autoparken, der åbnede den 1. april 1927, blev hurtigt et nyt samlingssted i Dragør.
Her kunne man tanke BP-benzin, købe reservedele og få udført reparationer.
Det cyklende folk blev ikke glemt, idet der også her var cykelværksted og forretning med salg af finere engelske cykler.
Kun otte år før var den første benzinstation blevet åbnet i Danmark. Indtil 1919 måtte bilisterne købe benzinen på apoteket.
Johs. Schmidt dødede dog allerede 2 efter, så Robert Hansen og hans hustru Marie måtte føre forretningerne videre.
1929. Kirkevej 177-179. "Dragør Autopark" med BP-Benzin, Mobiloil og autoladestation. Benzinstanderne er placeret ved villaen. Bag garagerne ses murermester Valdemar Holms villa på Linde Allé 11. (Foto i privateje).
I 1933 overtog Robert Hansen og Jan Adriansen lillebilkørslen og der blev indkøbt to nye Chevrolet automobiler. Nu var det Dragør Taxa med autoriserede drosker, der havde holdeplads på Linde allé.
Brandalarmering
Da Dragør Kommunale Brandvæsen blev oprettet i 1932, fik Autoparken til opgave at fungere som døgnbetjent alarmeringssted. Telefoncentralen måtte ikke påtage sig den type opgaver, og valget havde stået mellem døgnvagten på vand-, gas- og elværket på Stationsvej og døgnvagten i Autoparken.
Ved brandalarm blev sirenen på vandtårnet i Nyby aktiveret fra Autoparken med tre lange signaler. Umiddelbart derefter skulle der ringes til Zone Redningskorpset, der dengang havde station i Hollænderdybet i Sundby.
Vandværksvagten på Stationsvej blev også alarmeret således, at vandtrykket kunne sættes op. Hvis det var nødvendigt rykkede elvagten ud for at klippe spændingsførende ledninger ned.
Når brandfolkene kom til sprøjtehuset i Nyby ringede mandskabet til Autoparken og fik så oplysninger om brandstedet m.v.
Denne ordning bibeholdt man indtil 1963, hvor Dragør Telefoncentral blev automatiseret.
Københavns Brandvæsen overtog 000-alarmering, og de lokale brandfolk blev udstyret med bærbare radioer.
Fortsættes?(hold øje med del 2 om Autoparken i Dragør)