Inge Poulsen og Dragør Bio.Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø
Sydamager: GenereltI 2020 fortalte en veloplagt Mette Jansen, formand for Dragør Biografforening om samarbejdet med biografdirektør Inge Poulsen.
Januar 1961. Neels Torv kort tid før Kongevejsgården bliver nedrevet. Dengang var Toldergade ensrettet fra havnen. (Foto: Historisk Arkiv, Museum Amager).
Inge og Svend Poulsen overtog i 1978 biografen på Jan Timanns Plads efter den mangeårige biografdirektør Axel Hansen. Da Svend døde i 1999 fortsatte Inge alene med den daglige drift.
En af artiklerne i bogserien "Dengang og Nu" drejede sig om Dragør Bio. Det er biografdirektør Axel Hansen og datteren Birte man ser foran biografen. I indgangen til venstre lå hjemmebageriet Flora. Berømt for de lækre nøddekager.
Inge, der er fra Ullerup, fortalte gerne om sine yngre dage og hun arbejdede ivrigt med at samle beretninger, da hun gerne ville skrive noget om livet i landsbyen.
Dragør Biografforening overtog den daglige drift i 2014 og det gav Inge mere tid til private sysler.
Ca. 1910. En tidligere busgarage blev erstattet af Dragør-Biograf-Teater. Til ære for fotografen holder vognmand Chr. Mørch med damer i Amagerdragt ved bådudlejningen. (Foto: Historisk Arkiv, Museum Amager).
Inge Poulsen, der er født Lindgreen, faldt forleden (oktober 2020) og hun døde i mandags. Inge efterlader børn, svigerbørn, børnebørn og kæreste.
Mette Jansen fra Biografforeningen siger, at Inge har været en formidabel støtte og en ualmindelig god læremester. Inge vidste alt om biografdrift. Hvad vil publikum have, hvordan kunne man lave særlige arrangementer for at få biografen i fokus, som et samlingssted i byen?
I årene 1909-1928 kunne man finde den lokale biograf på Strandlinien 5B. Måske bedre kendt som Nordre Mole.
Inge Poulsen var glad for, at Dragør Borgerforening i 2002 påskønnede hende indsats for byen ved at udnævne hende til Fuglemajestæt. Det var dengang kun overgået få damer, da man siden 1906 "kun" havde haft fuglekonger.
På Dragør Borgerforenings møder blev der altid trukket lod om to billetter til Dragør Bio.
2. august 2011. I lokalerne på hver side af indgangen har der gennem tiden været mange forskellige aktiviteter. (Foto: Dines Bogø).
Inge og Biografforeningen har lavet en aftale, så biografen fortsætter i den ånd, som hun har været med til at skabe.
11. marts 2019. Inge Lindgreen Poulsen og Mette Jansen fortalte begge med begejstring om Dragør Biograf. (Foto: Dines Bogø).