To ens huse på Engvej i Dragør
Del 2 af 3
Området ved Sydstrandsvej
Det øvrige sydlige område ved Lundegårds Strandvej og Sydstrandsvej blev udstykket i 1918, og grundene blev udbudt til salg af Sand & Co.
På parcellerne måtte der i.flg. Lov af 10. marts 1852 ikke være "Losseplads eller drives nogen Næring, Fabrik eller anden Virksomhed, hvortil der benyttes Dampskorsten eller som ved Røg, Støj eller Lugt eller paa anden Maade kunne volde de Omboende Ulemper. Beværtningsnæring, Hospital eller Sanatorium maa ikke drives paa Parcellerne. Der maa ikke holdes Svin på Ejendommene".
Tilsvarende servitut blev i 1942 lyst på grunden på hjørnet af Engvej og Fasanvænget. Kan det være årsag til at Fasan Pub ikke måtte ligge på Engvej 63 (i dag er adressen Fasanvænget 98), men måtte flytte til nuværende beliggenhed? Mere om det ved en senere lejlighed.
Villa Kaio, Engvej 71
Den svenskfødte arbejdsmand og malersvend Edvard Svendsen, der boede til leje i "Lundehuset" (hjørnet af Lundestien og Lundegårds Strandvejstien), købte i juni 1913 Engvej 71 af skorstensfejermesteren Einar Hansen.
Der blev gravet en fælles brønd i skellet mellem de to ejendomme (71 og 73), og huset på Engvej 71 opkaldte familien efter en grævlingehund, der hed Kaio.
Bag huset var der stald, hvor der var plads til to heste og en ko. Familien Svendsen havde lejet marker, hvor nu dele af Strandparken ligger, og de havde også lejet et jordstykke ved Kai Lippmanns Allé. Grøntsagerne blev kørt til København på hestevogn.
Edvard Svenden var også sprøjtefører ved Store Magleby brandvæsen og fører på det lokomobil, der trak byens mobile tærskeværk.
I 1935 solgte Edvard Svendsens huset til sine tvillingedøtre Edvardine (Dine) og Elisabeth (Lisa). Edvardine blev gift i 1939 med i Christian Niels Larsen, hvorefter de flyttede ind på 1. salen. Elisabeth flyttede til Tømmerup, da hun blev gift.
Edvard Svendsens hustru Helene Elisabeth, der havde boet i stueetagen, døde i 1939. Edvard Svendsen flyttede til Tømmerup, hvor han boede i en sidebygning ved kroen. Datteren Ellen og hendes mand Karl ejede Tømmerup kro.
Engvej 71 under besættelsen
Edvardine "Dine" udlejede underetagen. Det var hendes søsters søn Egon Strøbæk og dennes hustru Onny, der flyttede ind.
Værnemagten havde i 1944 beslaglagt nabohuset "Digehuset" i nr. 69, hvor tre tyske officerer var indkvarteret.
Edvardine's hus var også i søgelyset. I eftersommeren 1944 kom to tyske officerer kørende ad Ankerstien. De ville beslaglægge huset, men Edvardine Larsen truede af dem og jagede dem væk med en høtyv, medens hun brugte det danske sprogs værste gloser.
Edvardine Larsen var ansat som medhjælper på Sct. Elisabeth Hospital (senere kendt under den nemme betegnelse "Hovedstadens Sygehusvæsen, Amager Hospital på Hans Bogbinders Allé").
"Dine" kunne som nævnt bruge nogle kraftige udtryk, men det var nok ikke nonnerne på hospitalet, der havde udvidet Edvardines ordforråd.
Mere dramatisk end ved de to officerers besøg foregik det på befrielsesaftenen den 4. maj 1945.
4. maj 1945
Egon Strøbæks 17-årige lillebror Dirch Svendsen Strøbæk opholdt sig i stueetagen sammen med to jævnaldrende kammerater og en ældre bekendt. Onny og Egon Strøbæk var ovre hos de ældre Strøbæks på Lundegårds Strandvej 2 for at fejre befrielsen. Egon Strøbæk lettere såret, da han dagen før var kommet til at skyde sig i skinnebenet.
De unge fejrede også befrielsen og afventede, at der skulle komme en lastbil fra København for at tage dem med ind til byen.
Ved 22.30-tiden var de ude i haven for at kigge efter lastvognen. Drengene troede de hørte noget støj fra nabohaven og kort tid efter blev Dirch ramt af tre skud affyret gennem hækken fra nr. 69.
Dødeligt såret blev han hjulpet ind i huset. Edvardine, der ikke selv havde telefon, lånte familie Andersens telefon i nr. 73 for at ringe efter doktor Poul Dich. Familien på Lundegårds Strandvej blev også alarmeret.
På Stationsvej mødte Poul Dich den lokale betjent Harry Kastorp, som han bad om at tage med til Engvej. Da doktoren og betjenten nåede frem til Engvej 71, var det for sent.
Tre tyske vagtsoldater fra det nærliggende krudthus på Krudttårnsvej 31 hjalp betjent Kastorp med at søge i området efter "gerningsmanden".
Den tragiske begivenhed var i mange år samtaleemne i Dragør og St. Magleby, fordi der opstod forskellige rygter.
"En Hipo-aktion", "en hævnakt fra Gestapos side", "tyske vagtsoldater, der skød ved en fejltagelse", "vådeskud i kådhed" o.s.v.
Flere kendte detaljerne om, hvad der virkelig skete, men tav stille af hensyn til flere familier.
I mange år efter den tragiske ulykke blev der den 4. maj lagt blomster på havegangen tæt ved Engvej.
Den gamle deklaration
I midten af tresserne forsøgte nogle grundejere på Ankerstien at få fjernet den deklaration, der giver Engvej 71 adgangsret ad Ankerstien til Sydstrandsvej.
Edvardine Larsen ønskede ikke den gamle vejret fjernet, og sagen blev stillet i bero. Da Edvardine døde i 1984 overtog arvinger huset. Tvillingerne Edvardine og Elisabeth havde 10 søskende. Huset blev solgt samme år.
Den mere end 100 år gamle deklaration om adgangsret via Ankerstien til Engvej 71 eksisterer stadig, selv om der senere igen har været flere forsøg på at få deklarationen fjernet. De nuværende ejere købte huset i 1986.
1953. Inden Engparken blev opført, blev de to hvide huse på Engvej 71-73 anvendt som pejlemærker af fly. Søndre Strandvej er endnu ikke taget i brug. Fasanvænget er ikke ført igennem til Engvej. Der er endnu ikke gravet ud til K.B. Nielsens to ejendomme på Krudttårnsvej 13-27. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
