To ens huse på Engvej i Dragør
Del 3 af 3
De to oprindelig huse fra 1908 på Engvej 71-73 har haft flere betegnelser. "Skorstenfejerhusene", "Tvillingehusene" og "De hvide huse".
I dag er de fleste husnavne fjernet og de gamle tilnavne bruger man ikke mere. I dag er "Villa Kaio" kun kendt som Engvej og "Villa Dana" som nr. 73B.
Villa Dana
Da skorstensfejermester Einar Hansen i 1918 solgte sin ejendom på Engvej 73 for 6.400 kr., flyttede han til Nyby 3 i Dragør.
Engvej 73 blev solgt til prokurist William Charles Imanuel Andersen og hustruen Laura Marie født Halstrøm. Samme år købte William Andersen to strimler jord, der lå på vestsiden af grunden. Det tilkøbte blev først sammenlagt med det oprindelige grundstykke i 1975.
Familien Andersen boede i København og benyttede ejendommen som sommerhus. Andersens var gæstfrie mennesker og ofte var der familiebesøg fra København.
Laura Andersens søster Fanny Amalia Halstrøm og svogeren toldassistent Carl Albert Sønnike Rasmussen (kaldet Skovtrolden) fra Villa Strandvang på Nordre Strandvej 10 kom også ofte på besøg. Toldassistenten, der skulle kontrollere spiritusbeholdninger for Toldvæsenet, havde ofte "arbejde med hjem", hvilket familien også nød godt af.
Haven var fyldt med roser, frugttræer og jordbærbede. Foran huset stod Sydstrandens dengang største flagstang, hvorfra Dannebrog altid vejede om sommeren. Fra altanen kunne man med en god kikkert se, hvad klokken var på kirkeuret i Malmø.
William Andersen døde i 1937. Enken Laura Marie Andersen og sønnen Thorkild Andersen overtog derefter huset.
Engvej åbnes
I 1931 gav Dragør kommunalbestyrelse tilladelse til at benytte en udgang til Engvej. Denne ret var kun for fodgængere, og på tilladelsen kunne der ikke vindes hævd. Årlig afgift til kommune for adgangsretten var 2 kr. Til gengæld bidrog William Andersen med 500 kr. til istandsættelse af Krudttårnsvej. Da Engvej i 1949 blev offentlig vej bortfaldt betalingen af de 2 kr.
I 1942 blev der indlagt elektricitet i huset. Udgiften var 740 kr. Efter Laura Maries død i 1947 blev huset overtaget af sønnen Thorkild og svigerdatteren Martha Elsa(e), født Kadner.
Der provianteres
Købmand Ravn, Kongevejen 6 leverede varer. Fiskemanden, bageren og slageren kom også med varer. Slagteren, iført bowlerhat kom kørende i bil. Fiskemanden råbte altid "Friske fisk, friske fisk, sild er godt, sild er godt".
Affald fra husholdningen blev hentet med hestevogn af vognmand Einar Rasmussen.
Kartofler hentede man hos Karl Christensen på Lundevej (nuværende Ulspilsager 87). Æg købte man hos gårdejer Hans Svendsen på Kirkevej 56. Sommersæsonen var normalt fra 1. maj til udgangen af september.
Sirener og ildebrand
På Engvej hørte man tydeligt sirenen på Drogden Fyr. En anden sirenelyd hørte man heldigvis sjældent fra vandtårnet i Nyby i Dragør. Sirenen på vandtårnet kaldte det frivillige mandskab fra Dragør til ildebrand.
Lidt anderledes var alarmeringen i Store Magleby kommune. En dag var der gået ild i et nærliggende sommerhus. Thorkild Andersen havde ringet til Store Magleby brandvæsen. Et stykke tid efter kom en mand spurtende på cykel.
På hans bryst hang et skilt, hvor der stod "Brandfoged". "Er det her det brænder?". "Nå ikke her, men i nærheden! Jeg ville se, hvor slemt det var, inden jeg kalder mandskabet hjem fra markerne!".
Mandskab og sprøjte blev derefter tilkaldt, men sommerhuset nedbrændte til grunden.
Engvej 73 under besættelsen
Under besættelsen beslaglagde tyskerne både sommerhuse på Fristranden, Nordstranden og Sydstranden. For at undgå beslaglæggelse blev stueetagen udlejet til helårsbeboelse. Det var sønnen fra Bachermindegården Gerhard Jørgensen og hustruen Else, der flyttede ind. Men en dag var det alligevel ved at gå galt.
Gerhard Jørgensen var delingsfører i den lokal modstandsbevægelse og Thorkild Andersen var tilknyttet en modstandsgruppe på Slotsholmen. De havde begge gemt våben i vandtætte poser i havebrønden og i krybekælderen under huset.
Tyskernes brønd i den nærliggende forlægning (ved nuværende Jægervej) var løbet tør for vand, og en befalingsmand og to menige soldater henvendte sig for at få lov til at pumpe vand fra brønden i haven. Elsa Andersen skyndte sig at fortælle, at den brønd var i stykker, men brønden inde i gården virkede fint sagde hun.
På Nordstranden blev der gravet private beskyttelsesrum i haverne. Tilsvarende på Sydstranden. Der blev gravet beskyttelsesrum på Lundegårds Strandvej, Sydstrandsvej, og der var også anlagt et primitivt beskyttelsesrum i skellet mellem Engvej 73 og 75.
De små rum, der var lavet af jord og sten skulle beskytte mod de spidse granatsplinter fra det tyske antiluftskyts (FLAK).
Nye tider
Engvej blev asfalteret i 1950 og området blev kloakeret i 1951. Som det var kutyme tidligere havde villaen på Engvej 73 også et husnavn. Da huset var hvidt med røde vinduer, og haven samtidig var fuld af roser, fik huset navnet "Dana".
Villaerne i nr. 71 og 73 var oprindelig bygget med støbte cementflader og stålstivere, men begge villaer blev ombygget efter besættelsen, fordi de fik en del rystelser fra det tyske 75 mm luftværnsbatteri, der lå lige over for på Engen.
Batteriet bestod af fire store erobrede franske kanoner. På det område, hvor luftværnsbatteriet var opstillet nogle år under besættelsen, ligger "Engparken" i dag.
I 1952 flyttede Thorkild og Elsa Andersen samt datteren Annelis Halstrøm Andersen permanent til Engvej 73. Efter Thorkild Andersens død i 1982 overtog Elsa Andersen huset.
Mindre arealer blev i 1977 og 1981 handlet med Engvej 75, bl.a. for at nr. 73 kunne deles i 3 parceller. Da der kort tid efter blev opført en ny villa på den frasolgte parcel ud mod Engvej (nr. 73A), fik "Villa Dana" ny adresse: Engvej 73B. Huset på Ankerstien 8 på "bagsiden" af "Villa Dana" blev også opført i samme periode.
Elsa Andersen døde i 1993. Datteren Annelis Halstrøm, der siden 1985 igen havde boet i huset, solgte det i april 1996.