En arbejdsplads på SydamagerBogøWebmaster: Dines Bogø
| FE. Egne netsider | ... Dines Bogø ... | Video om FE | ... Dines Bogø ... | Foredrag: Historisk Forening |
Efterretningstjenestens afdeling på Amager
FE's anlæg på Skydebanevej. I baggrunden mod nord ligger den nye og gamle del af Kongelundsskoven.
(Foto: Forsvarets Efterretningstjeneste).
På den sydligste spids af Amager ligger en af øens større arbejdspladser. Hvor mange der egentligt arbejder på stedet, ved man af gode grunde ikke.
Hele området er kendt som Sandagergård og inkluderer bl.a. "indhentningstation A". Lokalt har institutionen en del tilnavne.
Det militære område på Aflandshage. Det mørkt markerede område blev eksproprieret i 1943 på nær et mindre område ved Kalvebodvej, der er købt i nyere tid.
Sandagergård
Amagers sydligste gård er opført omkring 1880.
I 1942 ønskede Den tyske Værnemagt, at opføre et større radaranlæg i området. Tyskerne anmodede danske myndigheder om, at ekspropriere tre gårde på Aflandshage yderst på Fælledvej.
Officielt var det fordi, der skulle anlægges nye skydebaner. Skydebanerne blev også anlagt ved gården Birkelund, der lå østligt op mod Søvang, men mellem gården Aflandshage og Sandagergård opførte tyskerne en større luftmeldecentral med tre radaranlæg og tilhørende radioudstyr.
Tyskerne betegnelse for det store anlæg var: "Flugmeldemess-Stellung Krokodil".
FuSE 65 Würzburg-Riese. Et af de tre radaranlæg tyskerne opstillede på sydspidsen af Amager i 1943. Tilsvarende anlæg var placeret over hele landet. (Foto fra maj 1945. DBs arkiv).
Efter besættelsen
Den danske Stat ejede efter befrielsen gårdene inkl. marker og skydebaner. Det tekniske udstyr, som tyskerne måtte efterlade, blev enten destrueret af briterne eller overtaget af dansk militær. Udstyret blev efter tilpasning anvendt af hæren og marinen, da man opbyggede en elektronisk efterretningstjeneste.
Hæren havde kvarter i en villa i Charlottenlund og Marinens efterretningstjeneste lå på Holmen og i en baraklejr på Kløvermarksvej. På arealerne ved Fælledvej på Sydamager eksperimenterede man med forskellige antennesystemer.
Ca. 1971. Marinens barakker på Kløvermarksvej. Barakkerne var opført af tyskerne i 1943 til sabotagevagtmandskab, der skulle sikre de gamle hangarer, hvor der var indrettet værksteder. Hangarer lå vest for barakkerne. Det lykkedes BOPA at sprænge alle hangarer i 1944. Barakområdet lå 1946-1948 som en enklave inde i den store flygtningelejr med de 950 svenske barakker.
I halvtredserne overvejede Atomenergikommisionen om et forsøgsanlæg skulle ligge på sydspidsen af Amager (hvor staten jo ejede jorden) eller anlægget skulle bygges på halvøen Risø i Roskilde Fjord.
Forsvarets Central Radio (FCR)
1. maj 1957 flyttede den danske elektroniske efterretningstjeneste til Sandagergård, hvor man opførte nye bygninger til supplement af de eksisterende gårde. I 1971 blev "Centralradioen" underlagt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I dag er "Centralradioen" en integreret del af FE.
Ca. 1970. Forsvarets Central Radio på Skydebanevej. (Foto udlånt af Forsvarets Efterretningstjeneste).
Efterretningstjenesten, der har hovedkvarter i Kastellet i København, har en del "Indhentningsstationer" placeret over hele Danmark. En del er bemandet og den største af stationerne ligger ved Sandagergård på Amager. Fra 1967 blev FE direkte underlagt Forsvarsministeren.
Det tekniske udstyr ændres hele tiden i takt med udviklingen og "Danmarks Udenrigsefterretningstjeneste", som FE officielt benævnes, ændrer også opgaverne for personellet.
Det er næppe sprogkyndige folk med speciale i polsk og østtysk, der i dag udgør hovedparten af de ansatte. Måske er russisk kommet på hitlisten igen?
1991. Forsvarets Efterretningstjeneste. Indhentningsstation Sandagergaard. (DB's arkiv).
Hvad laver de?
Tjenestens opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Så enkelt kan det sige, når man spørger FE, Forsvarets Efterretningstjeneste.
FE henter informationer elektronisk (som f.eks. på Sandagergård), fysisk indhentning (også kendt som spionage) og fra samarbejdspartnere f.eks. andre landets efterretningstjenester. Samtidig henter man informationer fra internetsider, aviser, tidsskrifter og andre medier.
FE's anlæg på Skydebanevej. I baggrunden mod øst skimtes Søvang. Foto udlånt af Forsvarets Efterretningstjeneste).
FE's anlæg på Skydebanevej. I baggrunden skimtes Lynetten og mølleparken på Middelgrunden. (Foto: Forsvarets Efterretningstjeneste).
I nyere tid har der igen været fremsat ønske om, at åbne mulighed for at kunne komme hele Amager rundt langs kysten også forbi Sandagergård.
FE må hele tiden tilpasse opgaverne. Enten det er et politisk ønske eller fordi fjendebilledet skifter internt i Danmark eller uden for grænserne.
De officielle to danske efterretningstjenester samarbejder med udenlandske tilsvarende tjenester, i det omfang lovgivningen giver mulighed for det.
Antallet af efterretningsstationer i Danmark tilpasses hele tiden. Det kan bevirke, at stationer nedlægges i et område og så genopstår igen nogle år senere.
Sti og vej langs hele Amagers kyst
I slutningen af trediverne fremkom Statsministeriet med et forslag om i første omgang anlæg af en spadseresti lang Amager kyst.
I 1940 påbegyndte man anlæg af en "Kystvej" langs kysten, men tyskernes afspærring af Lufthavnen og tyskernes anlæg på Sydkysten var direkte årsag til, at den samlede plan måtte opgives.
Den kolde Krig
Danmarks Radio: Fire episoder om ægteparret Else og Find Haugsted, der blev synonym med "Forsvarets Efterretningstjeneste" under "Den kolde Krig".