Har der været tre kirker samtidig..........Webmaster: Dines Bogø
i Store Magleby Sogn?
| Sydamager: Generelt | ... Dines Bogø ... | Flygtningelejre: Generelt |
I Store Magleby Kirkesogn på Sydamager var der på et tidspunkt tre folkekirker.
Store Magleby kirke
Den nuværende kirke er opført i 1611 men væsentlig ombygget i 1731. På samme sted har der tidligere ligget en kirke, som kan dateres tilbage til 1300-tallet.
Et naturligt sted at lægge en kirke, da området lige øst for kirken er Amagers højeste punkt med "hele 8 meter".
2005. Store Magleby Kirke set fra syd. I forgrunden fællesgraven for de faldne under Roflotillens kamp ved Falsterbo 20. oktober 1808. Foto: Dines Bogø
Store Magleby Kirke servicerede hele Sydamager. Mod nord var det den endnu ældre Taarnby Kirke, der var samlingspunkt for befolkningen på Midtamager og nordligere del af øen helt ind til den gamle kommunegrænse ved Prags Boulevard.
I 1870, da Sundby Kirke blev opført, fik de fleste i Sundbyerne kortere afstand til en kirke.
Fra Dragør by føltes afstanden til Store Magleby Kirke ad Kirkevej, som en lang rejse og derfor blev der i 1882 lagt grundsten til en ekstra kirke i Store Magleby Sogn.
Dragør kirke
Søndag den 26. april 1885 var en festdag på Amager. Kong Chr. IX og dronningen med følge kørte til Dragør ad Amager Landevej og på ruten var der opsat æresporte.
Dragør Kirke 2010. Foto: Dines Bogø
Dragør Kirke, der er bygget i samme stil som Taarbæk Kirke, aflastede Store Magleby Kirke. Mange andre steder opdelte man et sogn, når der blev opført en ny kirke, men det skete ikke i Store Magleby. Først så sent som den 9. november 1954 blev Dragør Sogn oprettet med grænser som daværende lille Dragør Kommune.
Medens Sydamager stadig var et stort sogn med to sognekirker blev der opført endnu en kirke.
Barakkirken
Søndag den 23. marts 1947 indviede Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard en kirke i Store Magleby Sogn.
Kirken var indrettet i en 209 m2 stor svensk træbarak. Barakken lå sammen med ca. 100 andre barakker i en lejr for tyske flygtninge. Lejren, der var afspærret af flere rækker pigtråd og bevogtet af bevæbnede vagter, lå syd for Kirkevej, øst for Dragør Lund.
I lejren var der en del tyske barakker opført i 1944, men de flest var nyindkøbte svenske barakker opstillet i begyndelsen af 1946.
På et tidspunkt var der anbragt ca. 1.600 flygtninge i "Dragørlejren", der var den største af de seks flygtningelejre, der var etableret i Store Magleby Kommune.
Lejren blev nedlagt i sensommeren 1947 efter, at flygtningene enten var overflyttet til andre større opsamlingslejre eller rejst tilbage til Tyskland.
Alle barakker blev solgt over en periode på 1½ år fra et kontor, der lå i en tidligere vagtbygning på Jægervej 1-3.
Selve kirkebygningen (barak nr. 40), der lå på nuværende Peter Petersens Allé 33 blev købt af Hvidovre Kirkes Bygningskomité i slutningen af 1947. Forhandleren for komitéen havde 12.000 kr. med, men Bygge- og Boligministeriets lokale repræsentant ingeniør J. Wildt solgte barakken for 6.000 kr. uden forhandling.
Bygningen skulle, når tilladelser forelå, genopføres som ny kirke på Strandmarksvej i Hvidovre på en grund erhvervet i 1942.
I Hvidovre var pengeindsamling til den nye kirke startet allerede i 1937 på foranledning af den nyansatte lokale hjælpepræst. Det blev dog konstateret, at han havde haft begge arme langt nede i indsamlingskassen. De 22.000 kr. (lidt under ½ million nutidskroner), der var indsamlet i 1944, var væk.
Alt blev dog klaret med tiden og Københavns biskop Fuglsang-Damgaard kunne søndag 30. januar 1949 endnu engang indvie barakken som kirke. I 1968 blev barakken flyttet og erstattet af den nuværende Strandmarkskirke.
25. marts 1947. Biskop Fuglsang-Damgaard i selskab med tyske flygtningebørn.
25. marts 1947. Foran alteret i barakkirken.
25. marts 1947. Gudstjenesten er færdig. Forrest biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Ved døren pastor Aage Poulsen, der assisterede ved flygtningelejrene på Kløvermarken og på Kastrup Fort. I baggrunden anes en af de få mandlige tyske flygtninge, der udstyret med P-armbind, skulle sikre ro og orden inden for pigtråden. (Foto udlånt af Pastor Aage Poulsen)
Området ved Jægervej/Lundevej. Dragørlejren 1946 med barakkirken med lyst tag helt i forgrunden. I baggrunden skimtes Wieders fabrikker og Dragør Kirke. Den mørke lange barak på nuværende Kai Lippmanns Allé er det oprindelige tyske lazaret. (Sylvest Jensens Luftfoto).
Postkort fra sommer 1949 af Strandmarkskirken. En tidligere barak fra Dragør, der 5. juni 1949 fik tilføjet et klokketårn. En del inventar fra Dragør blev genanvendt, men f.eks. alterkors, bægre o.l. var nyindkøbt.
29. marts 1974. Den tidligere kirke markeret. Nu genopført ved den kommende Amagermotorvej og anvendt som spejderhytte. (Det Kgl. Bibliotek)
1987. Barakbygningen blev i 1968 savet i tre dele og flyttet til Hvidovre Strandvej 161, hvor den efter genopbygning fungerede som DDS-spejderhytte. Den lå tæt ved Amagermotorvejen ved den opkørsel vi anvender, når vi skal til Hvidovre Hospital. Bygningen nedbrændte for ca. 17 år siden, da ubudne "gæster" brød ind. ( Det Kgl. Bibliotek)