Hvad sker der i Kongelunden?.......Webmaster: Dines Bogø

Sydamager: Generelt ... Dines Bogø ... Kasernen. Del 1 ... Dines Bogø ... Kongelundsfortet


På Sydvestamager kan man få mange oplevelser. F.eks. er der en ret ukendt badebro som kitesurfere bruger hele året. Området er også en del af "Naturpark Amager".

Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
23. juni 2019. Historisk foto. Alle bygninger (kasernen mod syd og nyere pavilloner mod nord) er nedrevet. Kun få bygninger i det markerede område er bevaret. (Foto: Kortforsyningen).

I 1996 købte Dragør Kommune Kongelunds Fortet for 1 kr. Samtidig måtte kommunen købe arealerne omkring fortet for et millionbeløb. Kongelundshallen, den tidligere militære idrætshal, fulgte også med.

Kongelundsfortet er fortidsmindefredet og derfor er aktiviteterne, som Dragør Ungdomsskole og DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) arrangementer tilpasset de historiske bestemmelser.



Kongelundskasernen


Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
Forsvarsminister Orla Møller på besøg på Kongelunds Kasernen. Flyverdetachement 532 / Eskadrille 532). (Foto via www.nyluftvet.dk).

Et større areal på Kalvebodvej 250 ligger over for P-pladsen ved Kongelunds Fortet blev eksproprieret i 1951 af Søværnet. I tresserne blev Kongelunds Kasernen opført, hvor mandskab, der skulle betjene de nærliggende raketsystemer blev indkvarteret. Ni raketramper blev opført ved Pinseskoven tæt ved kommunegrænsen mellem Dragør og Tårnby.

Radaranlæg, der skulle anvendes i forbindelse med Nike-raketsystemet, blev bygget på det gamle Kongelunds Fort. Ramper, hvor radaranlæg var placeret ses stadig på fortet.

Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
30. juni 2981. KAF, Kystartilleriforeningen markerer, at Kongelunds- Fort og Kaserne nedlægges. (DB Arkiv: Tidl. KAF-Dragør-arkiv).

Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
Eskadrille 532 forlader Kongelunds Kasernen 1. juli 1981. (Foto via www.nyluftvet.dk).

Da funktionerne omkring Nike-systemet blev nedlagt blev kaserneområdet ledigt. Forsvaret solgte området i 1995 til Indenrigsministeret (Direktoratet for Udlændinge).

I den nordlige del blev der på dispensation opstillet flere pavillonbygninger til brug for de afviste asylansøgere, som Røde Kors indlogeret i lejren.



Lejren nedlægges


Røde Kors forlod lejren i 2018 bl.a. fordi, der var konstateret skimmelsvamp i de oprindelige kasernebygninger.

Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
25. november 2018. Center Kongelund. Røde Kors og de afviste asylansøgere har forladt Kalvebodvej. (Foto: Dines Bogø).

Statens tilbød i.flg. reglerne Dragør Kommune, at de kunne købe arealet og bygninger. Som man husker, var der livlig debat i medierne. Skulle kommunen købe området? Hvad kunne det bruges til? Er der restriktioner omkring anvendelse o.s.v.

Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
18. december 2019. Udlændingestyrelsen har beordret den oprindelige kaserne (fem bygninger) nedrevet. Nedtaget efter regler om behandling af bygninger med skimmelsvamp. (Foto: Dines Bogø).

Statens ejendomsselskab besluttede, at nedrive den gamle kaserne. Bygninger blev fra december 2019 skilt ad og giftige materialer sorteret fra inden bygningerne blev helt nedrevet.

I marts 2020 fjernede man de nyere pavillonbygninger. Tilbage er kun den ældre ejendom "Lille Kalvebodhøj" og nogle garagebygninger.

Senest har Økonomiudvalget i Dragør Kommune godkendt, at en bred arbejdsgruppe i samarbejde med DGI undersøger muligheder for anvendelse af området.

Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
16. marts 2020. Set mod hovedindgang på Kalvebodvej. Her lå kasernen (5 bygninger). Til højre uden for foto, hvor 7 pavilloner stod, er det også tomt. (Arkiv: DB). Hvad sker der i Kongelunden? - Dines Bogø
22. august 2021. Den oprindelig gård og garagerne er bevaret. (Kortforsyningen).

Forhandlinger om grunden og resterende bygninger foregik med "Freja Ejendomme", der sælger og udvikler statens tidligere ejendomme til nye formål.



Kasernegrunden sælges


Pr. 11. august 2021 er arealet solgt til "Hvalsø Kalvebod ApS" for 1.850.000 kr.