Levende Låge nr. 9 i 2019"
Webmaster: Dines Bogø
Levende Låger: Generelt | ... Dines Bogø ... | Sydamager: Generelt |
Arrangementet med "Levende låger" startede, da Danmarks Radio i december 2013 optog mange afsnit i Dragør af julekalenderen "Tidsrejsen". Sendt i december 2014.
Dagens "låge" i Strandstræde 11. Foto: Dines Bogø
Det var Helle Hende, Marchen Jans og Pernille Stockfleth der dengang aftalte med fire lokale, at de en adventssøndag pyntede et vindue. Senere er det blevet til 24 dage i december og start er flyttet de 23 af dagene til kl. 17.00.
I dag var der gæsteoptræden. Pernille Stockfleth boede i mange år i Strandstræde, men Pernille er nu taget i "frivillig eksil" på Lolland. Hun savner os, så af og til dukker hun op i Dragør.
Under kyndig vejledning af Pernille startede vi kl. 17.00 fra Badstuevælen "under lygtepælen". Stop var Strandstræde 11 lige over for bagergården "På trappen".
Dagens låge Pernille Stockfleth fortalte de 62 fremmødte (og to hunde) om haven, der tilhører Ejerforeningen "På Trappen" på en anden side af strædet.
Pernille Stockfleth tilbage i den have i Strandstræde 11 hun nød, da hun boede i Strandstræde 8. (Foto: Dines Bogø).
I tidernes morgen var haven en del af Hollandsfed 3, men ejeren tabte haven i spil til bagermesteren og på den måde opstod det nuværende ejerforhold.
Der blev sunget (Og ræven traskes over isen) og teksten til sangen skulle komme online.
Som noget helt særligt var flere af de oprindelige initiativtagere, samt nye aktive samlet i Strandstræde.
Chr. Mølsteds Gade / Skipperstræde Når vejret er godt behøver man ikke tage den lige vej tilbage, når man har været i Den gl. Bydel. Et lille smut forbi hjørnet af Skipperstræde og Chr. Mølsted Gade.
Her har Lisbeth Dich Abrahamsen julepyntet sit udstillingsvindue. Bl.a. ser man flere ark julemærker.
Hjørnet af Chr. Mølsteds Gade og Skipperstræde. Væveboden med julevindue. (Foto: Dines Bogø).
Ikke uden grund. Lisbeths mand Povl Abrahamsen tegnede julemærket både i 1956, året efter samt i 1983. Du kan læse mere om mærkerne i linket her.