Lisbeth Dich Abrahamsen. Del 2 af 2.....Webmaster: Dines Bogø
| Sydamager: Generelt | ... Dines Bogø ... | Dich Abrahamsen. Del 1 |
Det er jo en fornøjelse at blive inviteret på besøg hos en rigtig lokal i en fornuftig alder. Lisbeth Dich Abrahamsen bor midt i den gamle bydel i Skipperstræde.
Vi skulle have sludret et par timer, men det blev til en hel eftermiddag med frokost og kaffe. Så mange oplysninger, at resultatet måtte deles over to artikler. Her kommer Del 2.
I bogen "Historiske Huse i Dragør" fra 1979, som af mange betragtes som det primære opslagsværk, står der, at I købte jeres hus i 1955.
Din mand skrev bogen sammen med Gunvor Petersen?
Ja men han var den, der skulle være med til at forstå nye behov og tilpasse dem nutid og samtidigt krav til udformning, der passer Dragør gl. bydels miljø og nutid. Håbet er, at nye må finde frem til, at det er værd at passe på stedet her.
Du må næsten kende hvert hus i den gl. bydel?
Ja, men fars navnehukommelse har jeg desværre ikke. Jeg følger med, så godt jeg kan, når der sker ændringer. Povl var jo leder af Teknisk Forvaltning i gl. Dragør Kommune og jeg kender det også fra dengang. Mange vil gerne forbedre og heldigvis har de fleste respekt for det. Bevaringen af det oprindelige miljø i byen. Det var ikke altid lige nemt at være "den hårde", der skulle sige nej til ønsker, der brød med helheden.
Vores hus Skipperstræde 3 og Ketty og Joon Petersen hus Jens Eyberts Plads 4 brændte Nytårsaftensnat mellem 1975 og 1976. Desværre måtte vores hus rives ned og bygges op på ny. Mange fagfolk fastholdt, at det ikke kunne reddes.
Hvordan har du det med turister?
På samme måde som de fleste. Vi kan godt forstå, at man gerne vil gå rundt i den hyggelige by og kigge. Flere taler om, at det ville være rart, hvis turisterne ikke kun var her i 50 minutter og der var lidt tid til at handle. Turisterne når dårligt at finde ud af, hvilken by de besøger eller når at nyde et ophold på en af byens mange gode restauranter.
I Lokalhistorisk Forening vil vi fokusere mere på de mange spillefilm, der er optaget i Dragør. Flere scener i filmen "Frøken Nitouche" blev optaget her i byen i 1963?
Ja der er en scene med fra vores 1. sal. Badeværelset mod Skipperstræde. En stuepige, der skal give et rapt svar til en ridende soldat, der spørger efter løjtnanten. Hun kunne ikke huske så godt, så da Neel på tre år højt siger: "Hvorfor står damen i badekarret og råber"? Blev hun bragt helt ud af balance. Scenen måtte tages om flere gange.
Du har en meget stor væv. Det ser ud som du stadig bruger den og jeg forstod, at du er uddannet væver.
Jeg fik væven allerede kort tid efter at vi flyttede ind. Jeg er som sagt uddannet på Kunsthåndværkerskolen, som på det tidspunkt lå på 1. sal i Kunstindustrimuseet ned mod Amaliegade. Væven var heldigvis pakket ned i 1975 og lagt på lager, fordi vi skulle bruge alle stuerne til en fest. Mange møbler, bøger m.v. blev ødelagt ved branden, men væven overlevede. Den er jeg glad for og flere yngre interesserede kommer her og hjælper mig.
28. marts 2019. Lisbeth Dich Abrahamsen. Den store væv har stået i huset siden vi flyttede ind for mere end 60 år siden. (Foto: Dines Bogø).
På Historisk Arkiv kan man se mange fotos fra byfesterne i 1929-1931. Dine forældre var meget aktive ved arrangementerne. Sjældent, at tilflyttere får lov så tidligt at tage initiativer, men at det var byens læge, har måske betydet noget?
Det med læge, måske, men min far var meget direkte. Han sagde tingene ligeud.
Både min mor og far var initiativrige både med opbygning af museerne og så med de tidligere arrangementer. Dejlige billeder, hvor vi tre børn også er med. Jeg husker "Anlægsfesterne" i trediverne, der foregik, hvor nyeste del af Dragør Kirkegård ligger overfor Elisenborg.
Far havde god fantasi til at forestille sig, hvad der kunne ske af udvikling i dårlig retning, hvis man ikke passede på Dragør ? og satte grænser. Byfester skal man gøre noget ved, hvis de skal blive festlige, og det kunne de, både mor og far.
Anlægsfesterne var, i modsætning til Havnefesterne, meget hyggelige. Der var fine pyntlige boder med alskens pynteri, og så dansebanen, der var en højbygget med rækværk og orkester. Det bedste var de dansende, som selvfølgelig var i Amagerdragter. De dansede som snurretoppe afbrudt af marcher, hvor de gik 2 og 2 inden de igen dansede. Der var et par stykker, som jeg synes var særlige. Nelly Jansen og "Lundtoften". De ku´ danse. Mor var flittig indsamler af broderi til museet i samarbejde med fagfolk.
Ved det hollandske kronprinspars besøg på Amagermuseet i 1946 var Lisbeth Dich Abrahamsen og Nelly Jansen fra Blegerstræde i Amagerdragter. (Foto fra Stationsvej er udlånt af Lisbeth Dich Abrahamsen).
I lokale medier har der været skrevet meget om, at Lokalarkivet, arkivleder og de mange frivillige i praksis skulle nedlægges.
Det må selvfølgelig ikke ske. Det er en utrolig vigtig del af byens historie på samme måde som vores museer. Heldigvis har jeg forstået, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der var blevet vildledt, har opdaget, hvad de var ved at ødelægge.
Der er bøger i alle rum og jeg ser, at du daglig læser aviser. Hvordan har du det med det digitale?
"Jeg har mange fotoalbums og en dag kan vi se om der er noget du kan bruge til artiklerne. Men jeg har da min familie her på min tablet". (Foto: Dines Bogø).
Jo, jeg følger med. På min tablet har jeg bl.a. forbindelse med en af mine børnebørn, der studerer i Grønland. Vi bruger Messenger som telefon. Det fungerer fint og jeg kan se, at han har ringet til mig. Jeg har også mail og for det meste lykkes det mig at finde noget på Google. Det kan være hurtigere, siger du, end at bruge et opslagsværk på bogreolen, som jeg dog helst anvender. Skal jeg huske noget, så foretrækker jeg papir.
Du har stadig fastnet med det gamle telefonnummer?
Ja, mobilen er ganske vist en ældre model, men den fungerer som telefon. Jeg har den i lommen og resten af det digitale klarer jeg på min tablet. Det hænder dog, at "djævelskabet" og jeg bliver uvenner.
På snarligt gensyn og en fornøjelse, at tale med en frisk 90-årig, der kan fortælle om Dragør og mange lokale begivenheder.
Christian Mølsteds Gade 16 midt i den gl. by. Væveboden åbnede i 1981. Den vil stadig være åben i godt vejr om sommeren og altid, hvis man ringer til mig, siger Lisbeth. Så kommer jeg og lukker op. (Foto: Dines Bogø).