Mors Dag. Hvor kommer den fra?

Ud over officielle helligdage findes der i Danmark adskillige andre dage, der markeres med henvisning til begivenheder.

Flere af mærkedagene er ældre og indarbejdet, som f.eks. Fastelavn, Danmarks befrielse, Sankt Hans og selvfølgelig Mors Dag.

Ud for de officielle helligedage, royale flagdage m.v. findes der et utal af andre mærkedage. En eller flere dage kan for enkelte have større eller mindre betydning.

Måske overraskende for mange, er der også er over 100 internationale FN-dage.

Eksempelvis "Verdensdag for Poesi" International dag for Bemandede Rummissioner", "International Jazzdag" o.s.v. Se alle dagene her.

Mors Dag

En af de dage, der nok er mest indarbejdet er "Mors Dag". En dag der er mere kendt end "Fars Dag". Det sidste kan der sikkert siges meget morsomt om. Nogen kunne finde på at sige, at det er "Fars Dag" hver dag.

Andre vil mene, at man burde markere "Mors Dag" oftere end en gang om året, hvor der bliver spenderet i blomster, chokolade eller måske en mere personlig gave.

Hvornår fejrer man Mors Dag? Er det en dansk opfindelse?

For omkring 60 år siden boede der en landligger på Sydamager, der blev kaldt "Mors Dreng". Et tilnavn han selv var stolt af, hvad man nok ikke ville forvente.

Manden med tilnavnet er Christian Svenningen. Han er født 1896 i Vendsyssel og udvandrede i 1911 til USA.

Han deltog i 1. Verdenskrig som amerikansk soldat i skyttegravene i Frankrig og i 1920 modtog han tapperhedsmedaljen. Svenningsen vendte tilbage til Danmark, hvor han blev ansat på Christiansborg som Rigsdagsbetjent (Folketing og Landsting).

De Allieredes Danske Vaabenfæller

Svenningsen var meget aktiv i foreningen "De Allieredes Danske Vaabenfæller". På et bestyrelsesmøde i foreningen i foråret 1929 fremsatte han forslag om at indføre en "Mors dag" i Danmark.

Pengene, der skulle indsamles på denne dag, skulle bruges til hjælp til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Mors Dag idéen kendte han fra USA, hvor dagen havde været afholdt under forskellige former i nu over 100 år.

Der er lidt forskellige opfattelser af, hvornår dagen blev markeret første gang i USA. I Danmark blev Mors Dag lokalt markeret enkelte steder før 1929.

Svenningsen var den drivende kraft i Mors dag komitéen til sin død i 1979. Da han havde daglig kontakt med mange pressefolk bl.a. på Christiansborg, var der her en direkte lejlighed til, at få pressen interesseret i arbejdet. I Danmark afholdes Mors Dag altid anden søndag i maj.

Reklamens magt og opbakning

Erhvervslivet var naturligvis ikke sene til at udnytte ideen for at forøge salget på denne dag. Men Svenningsen fandt på råd, så de handlende direkte kom til at bidrage til sagen.

Komitéen fremstillede Mors dag plakater, som de handlende kunne købe til ophængning i butikkerne. Bing og Grøndahl fremstillede også Mors dag kopper, og platter til støtte for komitéen. Det lykkedes ham også, at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen.

Nyt formål

Det lykkedes ham også, at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen. Bl.a. fik han i trediverne følgende til at skrive om "Mors dag": Karl Bjarnhof, H.C. Hansen, Fini Henriques, Ragnhild Hveger, Henrik Malberg, Ib Schønberg, Ludvig Brandstrup, Thit Jensen, Peter Freuchen, Morten Koch, John Christmas Møller og Thorvald Stauning.

Tidligt havde Svenningsen forsøgt, at få kirkens støtte til komitéens arbejde. Han havde henvendt sig til biskop Harald Ostenfeld og spurgt, om kirkens præster kunne tale lidt godt for sagen. Det mente biskoppen dog ikke. Formålet var godt, men kirken kunne ikke støtte det, da de handlende brugte ideen kommercielt, sagde biskoppen.

Chr. Svenningsen, der altid talte varmt for sagen, gjorde biskoppen opmærksom på, at så måtte kirken jo så tage afstand fra julen og Jesu fødsel. Svenningsens henvisning virkede, og præsterne fik senere lov til at indflettet en bøn for Mors dag fra prædikestolen.

Senere fik Svenningsen ændret formålet med dagen, så overskuddet gik til Mødrehjælpens arbejde. I 1948 havde han henvendt sig til frk. Anna Westergaard, der var formand for "Danske kvinders Nationalråd". Svenningsen ønskede at ændre Mors dag komitéens formål således, at man fremover støttede Nationalrådets (senere Mødrehjælpen) arbejdet.

Frk. Westergaard sagde, at hun ikke helt forstod ideen, men at det måske var fordi, hun ikke selv var mor.

Det kan De blive, replicerede Chr. Svenningsen. - Tak for tilbuddet, kom det tørt fra frk. Westergaard, - men jeg er over de 50.

Aftalen om økonomisk hjælp fra komitéen kom dog i stand, og Mødrehjælpen modtog gennem mange år adskillige millioner kroner via Mors dag arrangementer og indsamlinger.

Komitéen opstillede 10 regler for, hvorledes man på en smuk måde kunne fejre sin mor. Regel nr. 1 lød:

Overtag alle Moderes Arbejder den Dag, saaledes at hun virkelig har en rigtig Festdag.

Chr. Svenningsen, hustru Vine og datteren Jonna boede på Amagerbro. De havde sommerhus på Møllevej ved det nu ombyggede T-kryds lige over for Krudthus VII.

Jonna overtog sommerhuset og følte sig stærkt tilknyttet til Dragør/Store Magleby. Selv om hun i mange år boede på Østerbro valgte hun, at blive begravet på Store Magleby kirkegård (2020).

Under besættelsen var Svenningsen forbindelsesled for flere rigsdagsmedlemmer til den britiske efterretningstjeneste SOE.