"Nyvang". En gård i Store Magleby. Nu stort have- og gårdcenter
En gård i Nyvang
Fotos fra bogen "Dengang og Nu. Del 9.I Store Magleby, nærmere bestemt i den nordlige del af Nyvang, lå kommunens største gård for nogle år siden, og dog!
Hvorfor var det den største gård? Hvorfor er der et område i St. Magleby, der hedder Nyvang, og hvor ligger Nyvang? Spørgsmålene skulle gerne besvares af det følgende.
Udskiftningen i 1811
I. flg. en forordning fra 1781 kunne en enkelt lodsejer i en landsby forlange, at landsbyens fællesdrift af jordene skulle ophæves, altså udskiftes.
Før udskiftningen lå enkelte gårdes jorde spredt ud over hele landsbyens areal. Formålet med udskiftningen var at få den enkelte gårdejers jorde samlet og samtidig forlade praksis med fælles dyrkning af alle jordene. I St. Magleby blev jorden udskiftet omkring 1810.
Store dele af det nuværende Vængekvarter blev ved udskiftningen inddraget som markjord, og samtidig blev en del gårde flyttet fra bymidten ud på de nye tildelte jordstykker. Gårdene Aldershvile, Alléenlyst, Tvillingegård, Lundegård og Petersminde er eksempler på gårde, der blev flyttet fra landsbyen.
Græsområdet "Ny Vang" sydvest for landsbyen og St. Magleby fælled blev ikke udskiftet ved den lejlighed.
Senere udskiftninger
Det var byens fællesskab, det senere St. Magleby Bylaug, der fortsat ejede de jorde, der ikke blev udskiftet omkring 1810.
Ved en senere udskiftning blev græsområdet "Ny Vang" fordelt mellem gårdejerne. Området vest for nuværende Sdr. Kinkelgade blev udlejet af fællesskabet. Dette område er i dag kendt som Strøby (navnet bruges flere steder i Danmark om et område med spredt bebyggelse), og det var her, at bl.a. jordemoderhuset lå i 1800-tallet.
Fælleden blev udskiftet omkring 1818; men der skulle gå mange år, før der blev opført gårde på Fælleden. Bylauget ejede fortsat Kirkejorden, Lergravene, Grushullerne, Galgebakken, Møllejorden og området langs stranden m.v.
Bl.a. fordi udskiftningen foregik i flere omgange, kom de jordarealer, der hørte til gårdene, igen til at ligge spredt, idet der til gårdene nu hørte "Hovedlodden", "Nyvangs-lodden" og en "Fælledlod". Evt. var der også en jordlod i den oprindelige landsby på det sted, hvor en udflyttergård havde ligget.
Kinkelgård
Kinkelgård er en af byens ældre gårde. Gården, der ligger i nuv. Sdr. Kinkelgade 58, brændte i 1809 sammen med mange gårde i St. Magleby landsby. Den daværende ejer valgte at genopbygge gården på den gamle gårdsplads.
I 1923 blev jorden fra Kinkelgård delt af gårdejeren Jan Petersen. En af sønnerne overtog gården i Sdr. Kinkelgade, en anden søn overtog et jordstykke på fælleden, og sønnen Hans fik Nyvangslodden.
Hans Petersen bygger
I december 1923 var Hans Petersen klar til at flytte ind i det nyopførte stuehus på Nyvangslodden. Lodderne i Nyvangs-området var så smalle, at der kun lige akkurat var plads til den stald, Hans Petersen samtidig opførte. Gården fik navnet "Ny Vang", og indkørslen delte man med naboen, indtil nabolodden blev købt i 1941.
I halvtredserne blev endnu et smalt jordstykke lagt til ejendommen, og flere bygninger blev opført. Gården fik sit nuværende udseende i 1958, da sydlængen blev opført.
Hans Petersens yngste søn Crilles overtog "Ny Vang" i 1963, og Crilles Petersen fortsatte driften. Jordarealet til gården blev igen udvidet, da endnu en af de smalle Nyvangs-lodder blev købt i 1970.
Det var her i nordlængen, at Niels Zibrandtsen i slutningen af forrige årtusinde startede det firma, der blev til et stort internationalt IT-firma (Zone Systems, senere GlobalConnect).
Herregården i Store Magleby?
I 1988 købte Lisbeth og Niels Zibrandtsen gården, og fra 1991 til 1993 var de "på papiret" ejere af St. Maglebys største gård!
Dette skyldtes ikke, at deres jord var blevet samlet af flere små meget smalle jordlodder; men en "teknisk tegne-fejl".
Som det fremgår af Kraks kort fra 1991, ligner bebyggelsen på Nyvangsvej 10 en større herregård. Samme kort fra Krak blev dengang også gengivet i Mostrups tynde grønne vejviser.
Papir er taknemmeligt
Fejlen opstod, da oplysninger om Baggersmindelejren længere ude på Fælledvej skulle angives på Kraks bykort. To kort med indbyrdes forskellige måleforhold blev ved den lejlighed blandet sammen.
I flere år derefter undlod Krak at medtage navne på gårdene, men på det nyeste bykort fra 1996 er der angivet navne på mange gårde i St. Magleby. Mange hidtil også "ukendte" gårdnavne er nu medtaget på kortene fra St. Magleby.
På Kraks nyeste bykort er de fleste tidligere småfejl nu rettet.
Vand fra Nyvang
Til daglig tænker vi nok ikke så meget over, hvorfra vi får vores drikkevand. Dragør kommune har selv 8 boringer, og vandet fra disse boringer suppleres i mindre omfang med vand fra Tårnby vandforsyning.
To nye boringer forventes at blive etableret i Nyvangsområdet, og fremover får vi så måske også vand fra gården "Ny Vang". (2024. Desværre historie, da lokale boringer kun anvendes begrænset).
EKSTRA FOTOS
