Otto Leisner. Del 3.........Webmaster: Dines Bogø

Otto Leisner: Del 1 ... Dines Bogø ... Otto Leisner: Del 2 ... Dines Bogø ... Sydamager: Generelt


Otto Leisner og Kay Bojesen


I 1957 dukkede Otto Leisner op på skærmen i "Pladeparade". Måske kan man sige, at Kay Bojesens lille smilende abe efter den dag for alvor blev landskendt?

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Fra Tv-udsendelsen "Pladeparade". Det er familiens Leisners egen lille smilende Kay Bojesen abe, der ses ved siden af programsekretær Otto Leisner i studiet.

Sølvsmed, formgiver og designer Kay Bojesen (1886-1958) nåede, at opleve at hans lille abe blev rigtig populær.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Foran forretningen i Bredgade 47 havde Kay Bojesen opstillet fire gardere, som en hyldest til Kong. Chr. X, da denne kunne fejre sin 70-års fødselsdag den 26. september 1940.



Kay Bojesens lille abe


I 1951 lavede han aben som en lille morsomhed til en børnemøbeludstilling. Det er en knage der hænger i en arm og så kan man hænge sit overtøj på abens anden arm og benene.

Senere er aben kommet i en miniudgave og to større udgaver (mellem og stor).

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Kay Bojesen foran forretningen, hvor han i 1951 i hånden har nyheden, den lille smilende abe udført i teak og limba.

Der er lavet enkelte meget store aber på bestilling.

I 1922 lavede Kay Bojesen de første fire stykker legetøj i træ. Han forklarede det med, at han søn på tre år var lidt hårhændet ved det legetøj, han havde fået. Der skulle laves noget mere solidt legetøj til børn.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Næst efter aben er det garderne, som man husker fra Kay Bojesens produktion. De første seriefremstillet er fra 1942. 22 cm høje. En officer med sabel samt tre gardere, der holder en tromme, et flag og et gevær. Livgarder i galla fremstilles også i 100 cm og 77 cm. (Foto: Dines Bogø. 2. maj 2019, Trapholt, Kolding).

Efterfølgende er det blev til et utal af figurer, biler, skibe, gyngeheste, klodser og meget mere.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Måske Kay Bojesens abe i "Kålmarken" i Store Magleby? (Foto: Dines Bogø).



Museer med særudstillinger om Kay Bojesen


Kay Bojesens træarbejder er blevet et samleobjekt. Mange private har store samlinger ofte med finurligheder. F.eks. en figur, der kun er lavet i et eller meget få eksemplarer.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
2. maj 2019. Sporvogn, tog, biler, kraner, busser. Eksempler på Kay Bojesens legetøj vist på Trapholt. (Foto: Dines Bogø).

Vi har set udstillingerne på Søllerød Museum, Sophienholm og nu senest den nuværende på Trapholt i Kolding.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Er vi på Golfbanen på Kalvebodvej? (Foto: Dines Bogø).

Ikke to udstillinger er ens. Forskellige samlere, der udlåner og hvert museum har deres egen vinkel på en udstilling.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
2. maj 2019. Lille udvalg udstillet påTrapholt. (Foto: Dines Bogø)



Den lille abe


Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
Når man ser en lille smilende abe, plader, pladeafspiller, pladeomslag og en glad Otto Leisner med pibe, siger man for sig "Pladeparade" i Statsradiofonien.

Som Kay Bojesen var Otto Leisner også et legebarn. I sine pladeparader kunne Otto Leisner finde på at iklæde de små smilende aber et eller andet med relation til de grammofonplader han afspillede.

Det var damerne i kostumeafdelingen der fremstillede tøj til aben. F.eks. sømandstøj, hvis sangen var "Skibet skal sejle i nat".

Otto Leisner (1917-2008) blev gift med Ruth i 1948 og to år efter brylluppet købte de huset på Hollændervej 1 i Dragør.

Det var Otto Leisners egen aben han havde medbragt en dag. Hjemme havde Ruth hængt aben i en Le Klint Lampe ved klaveret.

Kay Bojesen og Otto Leisner - Dines Bogø
2. maj 2019 på Trapholt. Stor flot Kay Bojesen udstilling. Der er flere muligheder for små og store børn til at udfolde sig. (Foto: Lene Bogø).