Gård nr. 19 i Store Magleby, Sydamager

Stautz Allé nr. 1

Efter den store udskiftning af gårdene i Store Magleby på Sydamager i 1806-1811 opført Skipper Peter Albertsen Riber sin gård på lod nr. 19 tæt på Dragør By.

Hovedbygningen er opført i 1812, som man ser på østgavlen. Sønnen Hendrik Petersen Riber solgte ejendommen den 17. april 1873 til Skibsreder Hans Nielsen Jeppesen,

Jeppesen, der boede tæt på Elisenborg, ville indrette en af bygningerne som sejlmagerværksted.

Ane, en Jeppesens syv døtre, flyttede med sin mand kaptajn Peder Mærsk Møller ind i stuehuset, hvor Anna den 2. oktober 1876 fødte en søn, der blev døbt Arnold Peter Møller. Gården ligger som dengang i Store Magleby Sogn. Skellet mod øst danner fra 1954 grænse til det nyoprettede Dragør Sogn.

Fra 1873 kom der lidt efter lidt en sti hen over marken mellem de to ejendomme. Da "Dragørs Fremme" i 1890 fik lov til at anlægge en festplads på marken blev lågen til gården på Stautz Allé flyttet lidt af hensyn til nyplantning. Nu gik familierne hen over festpladsen og fra 1947 fulgte man de nye stianlæg.

Ane og Peter Mærsk Møller flyttede i 1884 til Svendborg, hvorefter Ane's søster Christine og hendes mand murermester Hans Ferdinand Stautz flyttede ind på gården.

I Svendborg blev Ane kaldt Anna og en del af familien skiftede i 1911 navn til Mærsk Møller.

Siden den tid har der altid boet en Stautz på gården, enten som ejer eller lejer.

Dines Bogø
1903. Det ældste kendte foto af "Gård nr. 19". Foto, der er i privateje, er taget af paraplyfabrikant og amatørfotograf Frederick Martini Sorensson, der er en fættet til Hans F. Stautz.

Dines Bogø
1922. Man formoder, at Arnold Peter Møller er født i det værelse man ser yderst til venstre. Murermester H.F: Stautz (1855-1936) og hustruen Christine (født Jeppesen). Damen i kurvestolen i baggrunden er senere svigerdatter Ebba, Niels Stautz daværende forlovede. (Privateje. Fotograf: Kemigraf Niels Stautz).

Af og til hører man gården omtalt som "Stautzgården" eller "Stautz Gård", men det har den aldrig heddet. Den gamle markvej fra Kirkevej med træerne (der blev fældet i 1940) fik dog navnet Stautz Allé. Vejnavnet ses anvendt fra 1918.

I 1910 blev der opført en tilbygning på vestsiden af stuehuset.


Kai Lippmann

Snedkermester Carl Stautz solgte i marts 1943 gård og jorde til grosserer Kai Lippmann. Stautz blev boende som lejer, da Lippmann primært var interesseret i jordstykket, hvor man ville dyrke rumænske mælkebøtter. Han ville udvinde gummi af planterne.

Han nåede, at få sået frø, men han måtte flygte til Sverige i oktober 1943, da Besættelsesmagten forsøgte at internere alle danske jødiske statsborgere.


Grundejerforeningen Parkly

Kai Lippmanns boede i Kastrup og efter hans død i 1951 blev jorden frasolgt og der blev opført villaer på vejen, der fik navnet "Kai Lippmanns Allé.

Ingeniør Eigil H. Hasselbalch købte gården i 1959. Gården er senere opdelt i andele. Ud over lejere er senere ejere af andele: Lönborg, Dröidal, Skak-Nielsen og Williams.

Den oprindelige indkørsel fra Kirkevej ønskede Københavns Amtsvejvæsen at lukke, og i dag er Stautz Allé forbundet til Kai Lippsmanns Allé.

Mere om Stautz Allé

Dines Bogø
8. maj 2023. "Stien" fra 1873, markeret mellem Stautz Allé 1 og Elisenborg, Engvej 2, går i dag hen over den nyeste del af Dragør Kirkegård anlagt i 1947.
Dines Bogø
3. april 2016. I forgrunden det oprindelige stuehus og bag ses tilbygningen fra 1910. (Arkiv: DB).