Møllen på Møllevej. Afsnit 1 af 3.....Webmaster: Dines Bogø

Afsnit 2 ... Dines Bogø ... Afsnit 3 ... Dines Bogø ... Stubmøllen: Amagerbladet Sydamager: Generelt


Møllen nedrives


Sidse Marie Larsen solgte møllen og møllehuset i december 1912, og halvandet år efter blev arealerne delt. Møllegrunden matr. nr. 97 blev solgt til gårdejer Peter Petersen på Stubmøllegård.

Der var forhandlinger med Amagermuseet (daværende forening Øen Amagers historiske Samling) om køb af møllen med henblik på nedtagning og senere genopbygning; men foreningen havde ikke penge til projektet.

Flere kilder angiver, at den første mølle i St. Magleby blev opført omkring 1624. På samme sted blev der i 1694 opført en stubmølle, og denne mølle fungerede helt op til 1912.

Stubmøllen på Møllevej lå lige over for servicestationens nordlige udkørsel, hvor der nu er opført to parcelhuse.

Møllen på Møllevej. Del 1 af 2 - Dines Bogø
Postkort er sendt i 1909, men på det tidspunkt var møllen i forfald.

Det var hartkornsejerne i St. Magleby der ejede møllen, og hartkornsejerne sørgede for bortforpagtningen. I 1882 solgte hartkornsejerne møllen og møllehuset på hjørnet af Møllevej / Søndergade til møller Peter Larsen for 11.000 kr.

De sidste 30 år blev møllen drevet sammen med det bageri, der dengang lå på hjørnet af Møllevej og Søndergade (Møllevej 2). Mølleren Peter Larsen døde under tragiske omstændigheder, da han under arbejde i møllen blev trukket ind i maskineriet.

Møllen på Møllevej. Del 1 af 2 - Dines Bogø
Matrikelkort omkring 1900. Som man kan se ligger møllearealet helt uden for landsbyens sydlige del.

Peter Larsens enke Sidse Marie bortforpagtede møllen; men i 1911 var møllen så dårlig vedligeholdt, at sundhedsmyndighederne forlangte arbejdet på møllen stoppet.

Møllen på Møllevej. Del 1 af 2 - Dines Bogø
1916. Umiddelbart før nedrivning.

Møllen forfaldt, og i 1916 blev de sidste rester fjernet. Møllehjul og nogle sten fra møllen blev brugt til et mindre stengærde ved Møllevej, og træværket fra møllen blev solgt. Flere møllesten er bevaret.

Arealet, hvor møllen havde ligget, blev i 50 år anvendt til opbevaring af hvidkål. Området var fyldt med skærver og sten. Disse blev først fjernet i 1966, da villaen Møllevej 7 blev opført. Møllen var placeret 25 meter fra Møllevej i nordskellet til den nuværende villagrund. I 2018 blev der yderligere opført to parcelhuse (Møllevej 5A og 5B) på del af den gl. "Møllegrunden".



Møllevej og Møllegade


Mange veje og gader i Dragør har skiftet navn; men også veje i Store Magleby har skiftet navn.

Møllevej og Krudttårnsvej er de oprindelige militære forbindelsesveje til krudthusene, og derfor er hele vejstykket fra St. Magleby Kirke ofte benævnt "Krudttaarns Vejen". Senere benævnes stykket fra kirken til nuværende Krudttårnsvej Møllegaden, og først i dette århundrede optræder navnet Møllevej.

I 1933 behandlede Store Magleby sogneråd forskellige forslag til ændring af vejnavne. Et af forslagene gik ud på at ændre navnet Møllevej til Møllevang; men alle forslag om ændring af navne til noget med "vang" blev afvist. (Møllevang er i dag haveforeningen mellem Fælledvej / Kalvebodvej).



Postdistrikter


Omkring 1965 ændrede man "grænsen" mellem Møllegade og Møllevej. Stubmøllegården lå før den tid i Møllegade 17; men adressen er i dag Møllevej 1.

Indtil 1974 hørte Møllegade og den nordlige del af Møllevej under Store Magleby postdistrikt med separat postnummer 2792. Postnr. 2792 blev internt anvendt efterfølgende.

Møllen på Møllevej. Del 1 af 2 - Dines Bogø
Møllegrunden 1992. (Fotos: Dines Bogø).



Møllegrunden


I 2018 blev der givet tilladelse til yderligere udstykning af fire grunde i området. Møllevej 11C og 11D samt Møllevej 5A og 5B. Sidstnævnte ligger på selve "Møllegrunden". Ultimo april 2018 afspærrede man Møllevej, da der skulle ændres på vandledningerne i vejen.

Møllen på Møllevej. Del 1 af 2 - Dines Bogø
Møllegrunden 2018. (Fotos: Dines Bogø).