Vængekvarteret Del 1
Da man i 1972-74 begyndte at flytte ind på Ulspilsager, Rytterager, Lunderager og Kronager fortalte de lokale i "Vængerne", at vi blev kaldt "De nye oppe på Marken". Hvad skulle man ellers kalde de mange nye? Måske "Ager-kvarteret". Her er første del om Vængekvarteret i Dragør.
Områderne langs Hartkornsvej er i 1970 udstykket fra 11 gårde. Udstykninger skete i mange tilfældet fra de samme gårde, der mange år før i flere omgange havde solgt jord til det, der blev til "Vængekvarteret".
Ældre udstykninger
Som mange andre steder i Danmark blev der i Store Magleby kommune foretaget udstykninger til sommerhuskvarterer i 1918. I Dragør kommune var det sket i mindre omfang nogle år før, men kun langs dele af Øresunds Allé.
De første udstykninger
De nye sommerhusområder i Store Magleby kommune lå på nordsiden af Krudttårnsvej. På nær Ternevænget i den vestlige del af Krudttårnvej, lå alle udstykninger i den østlige del.
Samtidig kom der andre udstykninger et godt stykke fra Krudttårnsvej. Søvang blev etableret i 1918, primært som sommerhusområde, men allerede fra start var der også her enkelte helårshuse. Desuden blev der udstykket et nyt område på sydsiden af Kirkevej ved nuværende Sophus Falcks Allé.
Maglevang
Udstykningen Maglevang mod vest på Krudttårnsvej består af en lang villavej samt østsiden af Møllevej og to meget korte tværgående vejstykker.
Den lange villavej fik navnet "Lange Blok" og midt på vejen lå "Korte Blok" med et par husnumre på det vestligste af del af det senere "Gåsevænget". Nordligst lå to grunde, der senere indgik i vejen Fasanvænget.
En overgang hed det vejstykke ved Møllevej både Gærdevang og Sandbakken.
Ved Lunden
Længst mod øst lå udstykningen "Ved Lunden", der består af den sydlige del af Sydstrandsvej, Engstien, Ankerstien og enkelte større grunde, der senere blev en del af Fasanvænget. Grundejerforeningen hed indtil 1924 "Grf. Lundegaarden".
Lundevang
På vejsiden af den ældre vej til stranden "Lundegårds Strandvej" ligger "Lundevang". Vestsiden af Lundegårds Strandvej, hele Hollændervænget.
Desuden Sandbakken og de sydlige dele af Borgervænget og Skippervænget. En lille tværvej på Hollændervænget med få grunde hed Fasanvænget.
Dengang sluttede Borgervænget ved Det gamle Vierdige. Indtil for nogle få år siden var det stadig muligt tydeligt at se, hvor diget havde krydset Borgervænget.