Sikringsstyrken på Amager 1914-18
Da 1. Verdenskrig brød ud i sommeren 1914 valgte Den danske Regering ikke at mobilisere.
Danmark var neutral, og man havde en frygt for, at Tyskland ville bruge en mobilsering som påskud til også at angribe Danmark. Derfor blev det "Sikringstyrken", der blev indkaldt.
På et tidspunkt var den samlede styre på 58.000 mand, hvorfor hovedstyrken befandt sig på Sjælland og Amager.
Officerer var indkvarteret privat i villaer Mandskab var indkvarteret i lader på gårde. Om sommeren blev der opstillet teltlejre.
I 1916 blev det besluttet at flytte mandskabet væk fra privatindkvartering. På Sydamager blev det bygget baraklejre.
På Amager var der opbygget to "Befæstningslinjer". Tømmerupstillingen tværs over Amager og fra 1916 Sydamagerlinjen langs kysten.
I forbindelse med de befæstede linier blev der, ud over baraklejrene, etableret kommandostationer, batterier, skanser og depoter.
De to kommandostationer lå henholdsvis ved nordenden af Kinkelgade og i den sydøstlige del af Kongelunden.
Alle anlæg, både ved befæstningslinjen fra 1914 og den senere fremskudte linje ved kysten, var sikret med mange meter pigtråd.
De fem baraklejre (heraf de fire i Store Magleby Kommune) var beliggende:
Øst for Møllevej Krudttaarnslejren, syd for Bachersmindegården på Fælledvej Baggerslindelejren, på Kalvebodvej Længstedhøjlejren, sydvestsiden af Kongelunden Skovlejren og sidst Ulleruplejren i Tårnby Kommune. Tilsvarende lejre var opført mange andre steder i landet.
Ulleruplejren
I efteråret 1916 påbegyndte man opførelsen af de fem 5 baraklejre på Sydamager. Ulleruplejren, den nordligste, der lå i Tårnby kommune, blev opført på det areal, hvor Ullerup-teltlejren tidligere havde ligget.
Efter afslutning af I. Verdenskrig blev lejren nedlagt og bygningerne solgt. Køkkenbarakken blev stående, og den anvendes i moderniseret udgave som lokalt forsamlingshus på adressen Fægårdsvej 48, 2791 Dragør.
Dirch Hansen på gården Tømmerupvej 253 udlejede fra 22. maj 1916 til 22. marts 1920 et areal på 1½ td. land (ca. 5.500 m2) på sydsiden af Ullerup Strandvej (nuværende Frieslandsvej) til Krigsministeriets Armeingeniørkommando.
Indretningen
Oberstløjtnant Martin Thalbitzer, født 1868, der var chef for 3. bataljon fra 1912, indsamlede fotos fra den tid, hvor han var i Ulleruplejren. Tak til Jørgen Aamand for udlån. Teltlejren i Ullerup lå vest for Ullerup landsby på sydsiden af Frieslandsvej.
Den vestlige barakgade blev benævnt: "Stengade". Den østlige gade hed "Strandgade". Nord for gaderne op mod Fægårdsvej lå "Alarmeringspladsen".
Lejrkommandantens og adjudantens telte lå i den sydøstlige del af lejren op mod Fægårdsvej. Flagpladsen lå i den sydvestlige del.
Kongen inspicerer lejre og andre anlæg
I maj 1915 inspicerede Kong Chr. X Sydfronten. Kongen og staben besøgte først Kastrup Fort og derefter ingeniørtropperne, der havde taget opstilling på sportspladsen i Kastrup.
Kongen beså dernæst artilleriet i batteristillingerne ved Petersdal. Inden man i de 5 automobiler kørte til Dragør Fort, så man skydebanerne ved Maglebylille.
Amager Avis skrev i juli 1915: "Ved Kongerevuen i sidste Uge var alle Fodfolksafdelinger, der ligger på Amager, med. Kongen har gennem de respektive Chefer udtalt sin Tilfredshed med Tropperes Uddannelse.
Ved samme Lejlighed ekspederede Amagerbanen det største Tog Banen endnu har haft, nemlig 800 Soldater fra Amagerland. (Postkort i Aamands samling).
I.flg. Adjudantstabens arkiv, der opbevares på Rigsarkivet, foregik Kongerevuen den 8. juli 1915 i Vognmandsmarken på Østerbro.
Baraklejren
Jørgen Aamands samling
Aksel Byberg, der var indkaldt til Sikringstyrken, skriver til familien i København. (Postkort i Jørgen Aamand's arkiv.
Køkkenbarakken er bevaret
Fra 1916 erstattede man de tidligere teltlejre med barakker.
De fleste af lejrne blev nedrevet, da de var opstillet på lejet jord. Et tilfælde (Baggersmindelejren) blev bibeholdt og efterfølgende solgt. Bygningerne i Ullerruplejren blev nedtaget og solgt. Køkkenbarakken blev bevaret og eksisterer i dag.
