Grf. Skipergården fylder 40 år.... Dines Bogø ...Webmaster: Dines Bogø

Artikler: Generelt ... Dines Bogø ... Denne artikel. Papirudgave ... Dines Bogø ... Skippergården - generelt

Artikel bragt i Dragør Nyt, 3. dec. 2013





Tilflytterne på "Marken"


I 1971-1972 blev jord fra mange gårde i Store Magleby udstykket. Det er nuværende Byplanområder 2 og 3 langs Hartkornsvej.

Områderne blev udlagt til blandet bebyggelse med parcelhuse, etageejendomme, butikscenter, skole, fællesarealer, fordelingsvej, stamveje og boligveje.

Ulspilsager
1972. Efter et prøvesalg (via ejd.mægler John Bülow, Dragør) af 10 grunde i den nordvestlige del af Ulspilsager, blev de øvrige ca. 70 grunde på vejen sat til salg.

Hartkornsvej maj 1954
Maj 1954. På sydsiden af Lundestien ligger fra venstre: Lundely, Balslev Clausen og Karl Christensens gårde samt Lundegården. I krydset Lundestien/Lundegårdsstien ligger et mindre hus, hvor gartner Poul Hoe Larsen er født. Markerne er gennemskåret af den tyske rullebane og syd for lunden ser man nordenden af Hollændervænget.

Skippergården, Dragør
I december 1972 var arbejde med tunnelanlæg til skolestier under Hartkornsvej ikke færdige. Det bevirkede, at man ikke kunne køre ad Hartkornsvej, men måtte benytte flere stumper af en tysk rullebane, som tilkørselsvej til Lundeager og Ulspilsager/Rytterager. Personbiler kunne dog også få lov til at benytte Skippervænget. Skiltet stod på Englandsvej ved nuv. Møbelgård.

Skippergården, Dragør
April 1972. Parceller er afstukket i marken og de første prøvegrunde er solgt af ejendomsmægler John Bülow. Man ser sydlængen til Karl Christensens gård og i baggrunden også de nu nedrevne længer til Lundegården.

Store Maglebys borgmester Albert C. Svendsen var med til at navngive veje, der gerne skulle henvise til landbrug og Nederlandene.

En af de første grundejerforeninger, der blev stiftet i området, var "Skippergården" med vejene Rytterager og Ulspilsager.

Skippergården, Dragør
1973. Rytterager og Ulspilsager. Øverst parcelforeningen Maglebylund. Øverst skimtes "Den kvarte lagkage", nuværende Jægergården.

I Vængekvarteret hed de nye "Dem oppe på marken" og man kiggede i Vængerne med lidt betænkelighed på "motorvejen", der blev anlagt. Halvdelen af Hartkornsvej blev betalt af tilflytterne og den anden halvdel af Store Magleby kommune. Vejen skulle være fordelingsvej for de nye områder og dele af Vængekvarteret.



Skippergården


På Rytterager lå Marchen og Gunnar Baslev Clausens gård og på Ulspilsager lå Emma og Karl Christensens gård.

Ingen af gårdene havde navne. I 1973 flyttede en maritim brevskole ind i gården på Rytterager 100-104. Firmanavnet var "Skippergården". I dag (2013) Thailandsk Tempel.

Navnet Skippergården blev brugt, da grundejerforeningen med 151 parceller blev dannet den 7. december 1973. Få måneder efter flyttede hele området fra 2792 Store Magleby til 2791 Dragør og to kommuner blev sammenbragt under en del bryderier før og efter 1. april 1974.

Hartkornsvej var dengang ikke videreført fra Rytterager til Møllevej, da man afventede, at området vest for Rytterager kom i byzone, så nybyggerne kunne betale for halvdelen af vejen. Skiftede kommunalbestyrelser forsøgte, at få området "Byplan 6" flyttet ud af den definerede flystøjzone.

I områderne langs Hartkornsvej lå rester af en tysk rullevej fra 1943-45. Alle synlige spor er fjernet, men graver man dybt nok støder man på fundamentet til rullebanen, der blev lavet, så det kunne holde i 1000 års riget, som "gæsterne i 1940-45" sydfra kaldte deres land.

Skippergården, Dragør
Luftwaffe anlagde en 8 km lang rullebane syd om Store Magleby. I baggrunden ses Lundegården og fotograf har i 1944 stået på nuv. Ulspilsager 58.

Skippergården, Dragør
Maj 1945. En af de tre hangarer Luftwaffe opførte langs rullebanen. Nuværende ridehal (2013) på Rytterager 1. To stk. JU88A ses på nordsiden af hangaren.



Udviklingen


Hækkene og træerne er blevet lidt højere. Der er indlagt kabeltv og gas og alle har fået lovbestemte postkasser i skel (som vi snart kan nedtage igen, når vi alle overgår til e-post m.v.).

Nye i udstykningen og besøgende spørger om det underlige vejnavn "Ulspilsager". Som med turistguider. Der er den underholdende version om vejnavnet og så den rigtige, men det er jo en hel anden historie.

Tillykke med de 40 år den 7. december 2013.
Dines Bogø