Besættelsen / Mindesten Dragør Kirkegård.. Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø



Sydamager: Generelt ... Dines Bogø ... Besættelsen: Generelt ... Dines Bogø ... Dragør Kirkegård: Generelt


Dragør Kirkegård - Forpladsen - Mindesten
4. maj 2023. Blomster fra Marinehjemmeværnsflotillen og Dragør Kommune. (Foto: Dines Bogø).



Ejler Haubirk, født 7/7-1920.

Styrmand. Tilknyttet BOPA, senere De frie Danske og Studenternes Efterretningstjeneste. Bl.a. meget andet også aktiv i forbindelse med transporter fra Dragør til Sverige.

Eftersøgt af Gestapo og genkendt på Østerbro den 20/10-1944 af Kaj Henning Bothilsen Nielsen, der var et meget aktivt medlem af Peter-gruppen. Ejler Haubirk havde været til et møde på Trianglen.

Han forsøgte at undslippe; men blev skudt ned og dræbt.



Johan Hansen, født 19/8-1911. Skibsfører.

Ejer af vragfiskerfartøj i Dragør og tilknyttet en transportgruppe under Studenternes Efterretningstjeneste.

Anholdt den 29/7-1944 og anklaget for at have skaffet modstandsbevægelsen sprængstof samt medvirket ved illegale transporter.

Deporteret til KZ-lejr i Tyskland, hvor han døde i Dessauer Ufer i nærheden af Hamburg den 13/1-1945.



Jørgen Palm Petersen, født 23/3-1905. Repræsentant. Bl.a. tilknyttet De frie Danske.

Deltaget meget aktivt i illegale transporter fra Dragør. Anholdt den 14/10-1944 af Gestapo, der sad og ventede på ham i hjemmet på Amager Fælledvej 47.

Han kom meget sjældent i hjemmet; men netop den dag ville han fjerne nogle papirer, fordi flere medlemmer i hans gruppe samme dag var blevet anholdt af Gestapo på Gl. Kongevej.

Indsat i Vestre fængsel og senere overført til Shellhusets arrest. Dræbt ved bombardementet af Shellhuset den 21/3-1945.



Christian Jensen, født 19/3-1917. Arbejdsmand.

Anholdt på Dragørhjørnet den 2/7-1944 af Gestapofolk fra Villa Pax. Løsladt og igen anholdt dagen efter.

Anklaget for at have været i besiddelse af illegale blade og deporteret til KZ-lejren Alt Garge. Død under en sygetraport til KZ-lejren Neuengamme den 15/4-1945.



Hans Peter Christensen, født 12/6-1919. Ansat ved politiet den 14/11-1942 som reservebetjent. Kystbetjent i Dragør. Anholdt den 19/9-1944 og ført til KZ-lejr i Tyskland.

Under hjemtransport død på Åbenrå sygehus den 15/4-1945.



Holger Kampmann Arnild, født 13/10-1893. Slotsbetjent på Christiansborg.

Han ældste søn havde været anholdt af Gestapo i Villa Pax i forbindelse med sagen omkring stenfiskerfartøjet "Hebe". Kampmann Arnild følte at han havde et personligt mellemværende med husholdersken fra Villa Pax. Husholdersken var om formiddagen den 5/5-1945 midlertidig blevet interneret i sprøjtehuset i Nyby.

Ud for sprøjtehuset blev Kampmann Arnild skudt af en Gestapo-mand. Holger Kampmann Arnild døde tidligt om morgenen den 6/5-1945 af sit skudsår på Sct. Elisabeth Hospital.